Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Hvordan er studiemiljøet på Tysk? 

Tysk på SDU er et lille og tæt studie, hvor du hurtigt lærer de andre at kende - både fra din egen årgang og dem, der har læst lidt længere. Du får et tæt samarbejde med både medstuderende og undervisere, som du har en personlig kontakt til.

Undervisningen foregår ofte på små hold med gruppearbejde, diskussioner, oplæg og øvelser. Det giver dig gode muligheder for at blive en del af fællesskabet og øve dine sprogfærdigheder i trygge rammer.

Ud over det nære fællesskab på tyskuddannelsen bliver du også en del af et større netværk sammen med de andre tyske studieretninger på SDU, som International virksomhedskommunikation med tysk og Negot - erhvervsøkonomi med tysk. 

Vil du afprøve uddannelsen, inden du søger ind?

Foreninger og fællesskaber

Du kan engagere dig i fagrådet, som planlægger sociale aktiviteter. Alle studerende kan være med, og du kan både komme med idéer og hjælpe til. Det kan være fællesspisning, hyggeaftener eller andre initiativer.

Hvert semester møder du to sprogassistenter fra Tyskland, som arrangerer sprogcafé to gange om ugen. Her kan du øve tysk på en afslappet måde. De står også for et tandemprojekt, hvor du kan blive matchet med en tysker og få endnu mere ud af sproget. Derudover arrangerer de aktiviteter som spilaftener og filmaftener, så du kan blive en del af det tyske fællesskab.

Når du starter på uddannelsen

Som ny studerende på Tysk bliver du taget godt imod med et introduktionsforløb, hvor du og dine medstuderende får tilknyttet tutorer, der hjælper jer godt i gang. Studiestarten byder på både faglige og sociale aktiviteter, så du hurtigt lærer dit fag, dine undervisere og dine medstuderende at kende. Du får også adgang til onlinekurset How to Uni, som forbereder dig på studielivet på SDU og klæder dig på til at komme godt fra start.

Hvilke faciliteter fÃ¥r du adgang til?  

Som tyskstuderende pÃ¥ SDU fÃ¥r du adgang til bibliotek, læsesale og studieomrÃ¥der, hvor du kan fordybe dig, samarbejde og fÃ¥ hjælp til opgaver. 

Du kan også bruge fagrådslokalet. Her kan du mødes med andre studerende på tværs af årgange - uanset om du vil slappe af, lave gruppearbejde eller være med til sociale arrangementer.

Fælles faciliteter på campus

Odense er SDU's største campus med en lang række faciliteter, som du har adgang til som studerende:

  • Læsesal, der er åben 24/7
  • Studieceller, der kan bookes til gruppearbejde
  • Flere kantiner og cafeer
  • Et af verdens bedste udendørs atletikanlæg
  • Svømmehal
  • Fitnesscenter
  • Beachvolleybaner
  • Fredagsbar
  • Boghandel
  • Cykelsmed
  • Cortex Lab, der er et innovations- og iværksættermiljø.

Odense som studieby

På SDU Odense bliver du en del af et ambitiøst og internationalt studiemiljø i Danmarks tredjestørste by.

Flere end 40.000 studerende har deres daglige gang på en af Odenses mange uddannelsesinstitutioner, og byen har alt, hvad du kan drømme om af cafeer, shopping, parker, natteliv, festivaler og forskellig stil og stemning i byens forskellige kvarterer.

 





Studerende på TEK

SDU Odense set fra oven

Auditorium på SUND

SDU Odense set fra oven

Studerende på campustorvet

Atletikbanen på SDU Odense

Det Tekniske Fakultet på SDU Odense