麻豆社区

Derfor lever kvinder l忙ngere end m忙nd 鈥� og derfor vil de blive ved med det

Forskere har unders酶gt levealderen hos 1.176 dyrearter. Blandt pattedyrene lever hunnerne oftest l忙ngst - ogs氓 blandt mennesker - og det m酶nster vil forts忙tte, vurderer forskerne.

Villum Experiment-bevillinger til to NAT-forskere

Musik og fysik har meget til f忙lles

Fysiker Francesco Sannino arbejder n忙sten altid til klassisk musik, og det m氓 gerne v忙re Bach, Mozart, Haydn, Rachmaninov og Sjostakovitsj. Musikkens struktur og rytme hj忙lper ham med at t忙nke.

Sandbund kan v忙re overset kilde til drivhusgas

Nyt studie afsl酶rer, at der kan dannes metan i de 酶verste dele af sandbund, og det overrasker forskere. S忙rlige mikroorganismer er p氓 spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.

Det, der bliver matematisk bevist i dag, er pr忙cis lige s氓 sandt om 100 氓r

Som barn dr酶mte professor David Kyed om at blive ark忙olog, men matematikken vandt, da han skulle v忙lge studie. I dag forsker han i matematik og er optaget af fagets teoretiske udvikling.

Jeg er optaget af universets helt grundl忙ggende sp酶rgsm氓l

Der er noget, der ikke stemmer i vores forst氓else af universets udvidelse. Det er fysikere enige om, men hvad er det i vores forst氓else, som mangler? Martin S. Sloth mener, at l酶sningen skal findes i en ny fase af m酶rk energi.

ERC Starting Grant p氓 11 mio. kr. til datalog Lars Rohwedder

Med bevillingen fra European Research Council kan Lars Rohwedder nu starte sin egen forskningsgruppe

S氓dan fik ark忙ologer naturvidenskabelig hj忙lp til at k酶nsbestemme b酶rn fra Middelalderen

Over en periode fra 氓r 1150 til 1450 blev mere end 100 b酶rn begravet p氓 en kirkeg氓rd ved Silkeborg. Bare en lille rest tandemalje fra dem er nok til at bestemme deres k酶n, og det har SDU-forskere nu gjort.

Helt nyt 酶kosystem fundet p氓 9,5 km dybde

Da et forskerhold n氓ede ned til bunden af en dybhavsgrav, s氓 de sig pludselig omgivet af tusindvis af m忙rkelige dyr, der trivedes i det kolde og m酶rke dyb.

Efter 50 ekspeditioner: Ronnie N. Glud har vendt op og ned p氓 vores forst氓else af dybhavet

Professor, dybhavsforsker og opdagelsesrejsende i m酶rke: Ronnie N. Glud har udforsket nogle af de fjerneste og dybeste havomr氓der p氓 kloden. Han ved nu, at det m酶rke dyb slet ikke er s氓 酶de og afkoblet fra resten af verden, som man ellers troede.

Danmarks s酶er er 酶delagt af fosfor 鈥� kan s酶botter og hamp hj忙lpe?

N忙sten ingen af Danmarks s酶er er i god tilstand. Det vil biolog Kasper Reitzel g酶re noget ved. Han foresl氓r at suge s酶bundens fosforholdige sediment op med s酶botter, lade hampeplanter rense det og genanvende det som g酶dning p氓 markerne.

Flyver op til 1000 km: Natsv忙rmere bruger nattehimlens stjernekompas

Nyt studie afsl酶rer, at den australske bogong-natsv忙rmer bruger stjerner, M忙lkevejen og Jordens magnetfelt til at finde vej. Den bliver dermed det f酶rste kendte, hvirvell酶se dyr, der bruger stjernekompas til at tilbagel忙gge store afstande.

Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?

Langs vores kyster lever der en masse mikrober i havbundens sediment. De bliver bogstaveligt talt oversv酶mmet med spildevand, der indeholder fx medicin-og s忙berester, og det kan f氓 mikroberne til at producere drivhusgassen metan, frygter milj酶kemiker Tetyana Gilevska.

Kunstig intelligens og kemi finder f酶rsteudgaver af Biblen

Forskere har brugt kunstig intelligens, kulstof-14 og kemisk snilde til at datere verdens 忙ldste bibelske manuskripter: D酶dehavsrullerne

Havbundens 氓ndedrag kan l忙re os om fremtidens klima

P氓 bunden af verdens dybhave 氓nder sedimenterne 鈥� en stille, men vital proces, der p氓virker alt fra klima til biodiversitet. Forskeren Wenjie Xiao 酶nsker at forst氓, hvordan det former vores planet 鈥� og hvad det kan fort忙lle os om fremtidens klima.

P氓 sporet af en kur mod sj忙ldne sygdomme

Blindhed, fedme, infertilitet, ekstra fingre, nyreproblemer og meget andet: De sj忙ldne s氓kaldte ciliopatiske sygdomme er alvorlige. Forskerne kender til ca. 35 af dem, men der findes endnu ingen kur. Det vil SDU-forsker Narcis-Adrian Petriman lave om p氓, og Novo Nordisk Fonden st酶tter med 11,4 mio. kr.

Direkt酶ren for Danish Advanced Research Academy fundet

Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsans酶gningen. Nu skal han st氓 i spidsen for det nationale ph.d.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.

Symmetri i kvanteverdenen 鈥� hvor matematik og fysik m酶des

Hvordan skaber kvantepartikler orden i kaos 鈥� og hvordan kan avanceret matematik afsl酶re m酶nstre i naturens dybeste lag? Apoorv Tiwari udforsker det usynlige og naturens mest komplekse strukturer.

Passion for kaotiske proteiner

Mange sv忙re sygdomme skyldes koks i kroppens proteiner. Neurologiske sygdomme kan fx opst氓, hvis proteiner begynder at klumpe sig sammen. Cagla Sahin er optaget af at forst氓, hvad der sker i stadierne, f酶r klumperne dannes 鈥� s氓 kan vi m氓ske helt afv忙rge sygdommene.

Den stille revolution i moderne medicin: computational science

Algoritmer og computerkraft st氓r i dag bag alle medicinske gennembrud. Tag med SDUs ekspert i bioinformatik, Veit Schw盲mmle, ind i en verden, hvor big data og bioinformatik stille og usynligt er i gang med at forme fremtidens sundhedsv忙sen.

Det skal v忙re nemmere at programmere kvantecomputere

Engang var programmering af computere forbeholdt nogle f氓 specialister, men i dag kan alle hurtigt l忙re det. S氓dan m氓 det ogs氓 gerne blive med kvantecomputere, og det vil Robin Kaarsgaard bidrage til.

Bedre hjerner til fremtidens robotter

Store robotter, sm氓 robotter, husholdningsrobotter, operationsrobotter: St酶rrelse og funktion er underordnet 鈥� for Melih Kandemir handler det om at udvikle algoritmer, der kan g酶re robotterne mere pr忙cise og sikre, end de er i dag.

Molekyl忙re maskiner: Er det fremtidens teknologi?

Jan Oskar Jeppesen bygger maskiner af molekyler. Hans vision er, at de en dag kan bruges i teknologier, som vi i dag kun kan dr酶mme om 鈥� fx bittesm氓 computere med enorm lagringskapacitet eller som sm氓 nanomotorer.

F酶lelsen, n氓r man endelig l酶ser et problem, er fantastisk

Datalogen Lars Rohwedder var som nyuddannet bachelor fascineret af livet som programm酶r i Silicon Valley, men endte med at v忙lge en akademisk karriere i Europa. Hans h氓b er, at hans forskning kan bidrage til at forbedre de algoritmer, som vi alle sammen lever med.

Jeg elskede at komme p氓 uni og blive fagligt udfordret

I gymnasiet var Nanna ofte alene om at synes, at kemi var sjovt. Det 忙ndrede sig p氓 uni, hvor det pludselig var alle, der syntes, at kemi var fedt. Det gav nogle sp忙ndende studie氓r og en studiegruppe, der stadig er bedste venner i dag.

V忙r 氓ben for de muligheder, der viser sig

Du beh酶ver ikke g氓 den direkte vej, og du beh酶ver ikke v忙re 100 pct. sikker p氓 dit studievalg, mener Mathias, der tog et sabbat氓r i Australien, inden han startede p氓 Matematik-酶konomi. I dag er han seniorkonsulent i Deloitte.

Forskere opdager hidtil ukendt proces, der danner lattergas

Lattergas er en potent drivhusgas, og koncentrationen i atmosf忙ren er stigende. Nu afsl酶rer et nyt studie en hidtil ukendt proces, der danner lattergas i b氓de have og ferskvandsmilj酶er.

Laboratorie-dyrket nervev忙v skal hj忙lpe med at forst氓 Parkinsons sygdom

Der findes ingen kur mod Parkinsons, og forskerne er stadig langt fra at forst氓 alle de faktorer, der kan udl酶se sygdommen. Helle Bogetofte Barnkobs ambition er at l忙re mere om sygdommen ved at dyrke og studere nervev忙v i laboratoriet.

Nyt musestudie: S氓dan kan man snyde kroppens stofskifte

SDU-forskere har fundet en helt ny m氓de, hvorp氓 man kan regulere leverens forbr忙nding af sukker og fedt. Det kan m氓ske 酶ge effektiviteten af v忙gttabsmedicin.

Jeg er nysgerrig p氓, hvordan mennesket virker

Mette var i tvivl om hvad hun skulle l忙se. Biologi, farmaci eller biomedicin? Erhvervsjura, litteraturhistorie og dansk l酶d faktisk ogs氓 sp忙ndende! Det blev til biomedicin, og i dag arbejder Mette i Milj酶styrelsen.

Fysikerens mission: At finde m酶rkt stof i universitetets k忙lder

Manuel Meyer er optaget af at forst氓 universets mystiske m酶rke stof. For ham er jagten p氓 m酶rkt stof jagten p氓 altings helt grundl忙ggende bestanddele.

Danske og schweiziske forskere opn氓r gennembrud inden for lynhurtig holografisk 3D-fabrikation

Biofabrikation er en vigtig del af vores fremtid. 3D-printet v忙v kan bruges til alt fra medicin-test, organ-dyrkning til T-bone steaks til middagsbordet. Nu har Jesper Gl眉ckstad og Andreas Gejl Madsen fra SDU Centre for Photonics Engineering i t忙t samarbejde med schweiziske forskere opn氓et et forskningsm忙ssigt gennembrud inden for bioprintningens hastighed og pr忙cision.

Kemiker med en mission: Kemikalie-industrien skal v忙re meget mere b忙redygtig

Den kemiske industri kan ikke blive ved med at masseforbruge energi og producere forurenende affald, mener Changzhu Wu, der har viet sin forskerkarriere til at udvikle mere b忙redygtig kemi. Det vil han g酶re ved at bruge enzymer og hele celler til at producere kemikalier.

Jeg gik efter det der interesserede mig

Mens Hjalte studerede, fordybede han sig i matematikken. F酶rst da han var ved at v忙re f忙rdig, begyndte han at t忙nke p氓 karriere og jobmuligheder. 鈥滼eg fik job ret hurtigt s氓 det gik jo meget godt,鈥� konkluderer han i dag.

Fr氓ser du i chatbot-energi uden at t忙nke over det?

Chatbots forbruger enorme m忙ngder energi, n氓r de bliver udviklet, og n氓r vi brugere s酶ger i dem. Forskere vil nu lave mere b忙redygtige chatbots, s氓 vi kan s酶ge med lidt bedre samvittighed.

Hvordan fungerer leverceller?

Leverceller ser fuldst忙ndigt ens ud, og de ligger t忙t op og ned ad hinanden i leveren 鈥� men de har vidt forskellige funktioner. Det fascinerer Nicolaj Ibsgaard Toft, der i sin Ph.d. afhandling har set n忙rmere p氓, hvad der f氓r tilsyneladende ens leverceller til at udf酶re forskellige opgaver.

Nyt nationalt ph.d.-akademi er en investering i fremtidens forskningstalenter

Syddansk Universitet (SDU) har f氓et en bevilling p氓 500 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at etablere et nationalt ph.d.-akademi med fokus p氓 talentudvikling og forskeruddannelse. Akademiet kommer til at ligge p氓 SDU, og aktiviteterne er for ph.d.-studerende bredt i den danske universitetssektor.

Nyt EU-projekt vil unders酶ge, hvordan st酶j og ultrafine partikler p氓virker vores helbred

St酶j kan g酶re os syge, og det samme kan ultrafine forureningspartikler i luften. Men hvad sker der, n氓r vi uds忙ttes for begge dele p氓 en gang? Bl.a. det skal et nyt internationalt projekt nu dykke ned i.

Nyt projekt skal 酶ge de studerendes trivsel, l忙ring og gennemf酶rsel

6,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal sikre, at alle NAT-studerende f氓r en digital kompetenceportfolio og dermed bliver mere bevidste om egen kompetenceudvikling.

Kan guler酶dder bruges til behandling af diabetes?

Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at guler酶dder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen 鈥� en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.

Otte NAT-forskere har f氓et st酶tte fra Carlsbergfondet

Ca. 20 mio. kr. er landet p氓 Det Naturvidenskabelige Fakultet, efter at Carlsbergfondet har bevilget st酶tte til otte forskellige projekter. Iblandt dem er to Semper Ardens: Accelerate bevillinger p氓 hver 7 mio. kr.

Plan B viste sig at v忙re den bedste plan

Dean kom ikke ind p氓 sin f酶rste prioritet 鈥� og det er han glad for i dag, hvor han ser tilbage p氓 BMB-studiet som nogle af de bedste 氓r i hans liv.

Bakterier i supermandsdragt giver mere b忙redygtig kemi

Industrien 鈥� is忙r l忙gemiddelindustrien 鈥� er dybt afh忙ngig af bakterier og deres arbejdsindsats. Nu pr忙senterer forskere en 鈥漵upermandsdragt鈥� til bakterier, s氓 skal bruge mindre energi og f忙rre opl酶sningsmidler, n氓r de arbejder.

Nye stenrev i Odense Fjord skal hj忙lpe biodiversiteten p氓 vej

Stenrev er en vigtig naturtype, som bidrager til, at vandets sm氓dyr kan trives. Nu kommer der to nye i Odense Fjord, og partnerne bag h氓ber p氓 en forbedret biodiversitet.

Jeg gik efter en lidt bl酶dere start p氓 arbejdslivet

En god overgang fra studie til job var vigtig for Kamilla, og det fik hun i virksomheden BEC Financial Technologies, som tilbyder nyuddannede et graduateprogram af et 氓rs varighed. 鈥滵et var sp忙ndende at en virksomhed ville investere i mig鈥�.

Fra molekyle til helbred: Jagten p氓 fedtets g氓der

Lipider er fedtmolekyler, og i vores krop findes tusindvis af forskellige lipider. Nogle er n酶dvendige for at kroppen kan fungere, andre er skadelige. Nils J. F忙rgeman fors酶ger at forst氓, hvordan lipiderne fungerer p氓 et molekyl忙rt og cellul忙rt niveau, s氓 vi kan blive bedre til at behandle sygdomme som diabetes og hjerte/kar-sygdomme.

Uglegylp og bidem忙rker i n酶dder: G氓 en tur i skoven og hj忙lp forskerne med at kigge efter hasselmus

Hasselmusen er sj忙lden. Den findes forskellige steder p氓 Fyn og Sj忙lland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hj忙lp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidem忙rker i n酶dder.

Det er altid okay at sp酶rge om hj忙lp

At deltage i alt det sociale p氓 uni er en god investering, lyder det fra Cathrine Simone Kahya, der har taget en kandidat i Farmaci: Det g酶r det nemmere og sjovere at studere. I dag arbejder hun som faglig leder p氓 et apotek.

Hun vil udforske potentialet i at bruge hyppigt forekommende metal

Med en bevilling p氓 16,5 mio. kr. skal kemiker Christina Wegeberg udforske det hyppigt forekommende metal mangans potentiale til at h酶ste solens lys. Lykkes det hende at t忙mme mangan, kan det m氓ske afl酶se nogle af de sj忙ldne og dyre 忙delmetaller, som bruges i dag.

P氓 jagt efter h酶jv忙rdistoffer i bioaffald

Hvert 氓r smider EU-landene 118-138 mio. tons bioaffald ud 鈥� det er fx haveaffald, madaffald og affald fra f酶devareproduktion. Ud med affaldet smider vi v忙rdifulde stoffer, som kan udvindes og genbruges af bl.a. medicinalfirmaer og f酶devareproducenter til nye produkter.

73 mio. kr. til bedre forst氓else af kv忙lstofkredsl酶bet og dets betydning for klimaet

Professor Bo Thamdrup fra BIOLOGI er med i nyt, internationalt forsker-samarbejde, der har modtaget ca. 73 mio. kr. fra EU til at unders酶ge, hvordan store m忙ngder kv忙lstof forsvinder fra s忙rlige iltfattige dele af havene.

Jeg ville bare ikke v忙re gymnasiel忙rer

Hvad g酶r man n氓r man gerne vil l忙se matematik, men virkelig ikke har lyst til at blive gymnasiel忙rer bagefter? Ninas gymnasiel忙rer pegede hende i retning af Anvendt matematik, og i dag arbejder hun som data engineer p氓 TV 2.

Der er flere muligheder end man lige tror

Hans Letort har n忙sten ikke v忙ret i lab siden studietiden. Nu arbejder han med kvalitetssikring i medicinalvirksomheden Orifarm.聽Det foreg氓r ved en computer, og det passer ham fortrinligt.

DFF-bevillinger booster 11 forskningsprojekter p氓 Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ti forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet modtager st酶tte fra Danmarks Frie Forskningsfond til 11 projekter.

Mikrober spiser jernr酶r: Nu afsl酶rer forskere hvordan

Olie- og gasindustrien frygter den lille mikrobe Methanococcus maripaludis, fordi den kan nedbryde underjordiske r酶rledninger og andre skjulte jern-konstruktioner til pulver. SDU-forskere giver os nu et hint om, hvordan vi kan stoppe mikroberne.

Jeg kan godt lide at g酶re data spiselige

Med en kandidat i data science har David f氓et job i et stort firma, hvor han blandt andet skal s酶rge for at f氓 forskellige typer data til at spille sammen. 鈥滶n fed opgave,鈥� siger han.

Hvad er det, der foreg氓r, n氓r vi f氓r type 2-diabetes?

I sit ph.d.-projekt har Isabell Victoria Strandby Ernst zoomet ind p氓 beta-cellerne, som er ansvarlige for at producere insulin

Planter kan fjerne mikro- og nanoplastik fra milj酶et

Det har l忙nge vakt bekymring, at planter kan optage mikro- og nanoplastik fra naturen. Men hvorfor ikke betragte det som en fordel, sp酶rger forskere nu og foresl氓r at dyrke planter, der kun har til form氓l at fjerne plastikpartikler fra milj酶et.

Jeg havde aldrig pr酶vet at kode f酶r jeg startede p氓 Datalogi

K忙rligheden til matematik og lysten til at bruge den til noget kreativt trak Anne ind p氓 Datalogi-studiet. I dag arbejder hun som softwareudvikler for Danmarks st酶rste streamingtjeneste, TV 2 Play.

Hvis du kl酶r p氓, kan du mere end du tror

Isa dr酶mte om at blive biolog, men havde kun matematik p氓 B-niveau og var i 酶vrigt fuldst忙ndigt flad efter gymnasiet. I dag har hun sit dr酶mmejob som biologisk formidler p氓 Kattegatcentret.

B酶lledelfiner angriber marsvin i danske farvande

Br忙kkede knogler og punkterede organer: Det g氓r hidsigt for sig, n氓r delfiner angriber og dr忙ber marsvin i Danmark. SDU鈥檚 biologer holder 酶je med, om marsvinene risikerer at blive fortr忙ngt af aggressive delfiner.

Danmarks nye kvantesikre netv忙rk er startet i en skov

Forskere og teknikere er ved at l忙gge en hj酶rnesten, der skal sikre Danmarks f酶rerposition inden for kvantekommunikation og samtidig udg酶re et v忙rn mod den trussel, kvantecomputere kan udg酶re i de forkerte h忙nder.

Kemiske analyser afsl酶rer stoffer fra Tycho Brahes mystiske laboratorium

Forskere forplumrer resistent bakteries strategi

Bakterier er eksperter i at udvikle antibiotika-resistens. En af deres strategier er at d忙kke deres cellev忙g med kl忙brig og sej biofilm, som antibiotika ikke kan tr忙nge igennem. En ny opdagelse kan nu s忙tte en stopper for denne strategi.

Sapere Aude bevilling til Konstantin Wernli

Konstantin Wernli fra Centre for Quantum Mathematics p氓 IMADA har modtaget knap 6,2 mio. fra Danmarks Frie Forskningsfond kr. til at starte sin egen forskningsgruppe.

Urtidens have og atmosf忙re pulsede i takt i 200 mio. 氓r

Forskere har kortlagt, hvorn氓r Jordens have gik fra at v忙re iltfri til at v忙re iltholdige. Det skete over mange millioner 氓r, hvor havenes iltindhold steg og faldt mange gange 鈥� altid synkront med atmosf忙rens indhold af ilt.

Forskere finder ilt i havomr氓der, hvor ingen andre har fundet ilt f酶r

Ilt er vitalt for langt de fleste livsformer. Derfor v忙kker det opsigt, at en ny teknik, udviklet p氓 bl.a. SDU, har fundet sm氓bitte koncentrationer af ilt i det syd酶stlige Stillehav, hvor man aldrig tidligere har fundet ilt.

10 mio. kr. til forskning i zombie celler

Panos Galanos har f氓et st酶tte til at etablere sin egen forskningsgruppe p氓 Institut for Biokemi og Molekyl忙r Biologi. Den skal forske i de bizarre zombie-celler, der p氓 den ene side kan h忙mme delingen af kr忙ftceller og p氓 den anden side fremme den.

Vi er p氓 vej til at tabe kampen mod resistente bakterier

Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop udsendt en opdateret liste over verdens farligste bakterier. Ikke overraskende toppes listen igen af antibiotika-resistente bakterier. Som mikrobiolog og leder af Institut for Biokemi og Molekyl忙r Biologi p氓 SDU er jeg bekymret for, om vi er p氓 vej til at miste kontrollen over de resistente bakterier, s氓 de nu udg酶r en potentiel trussel mod alle befolkningsgrupper.

Lancering af Translational Cancer Hub

Translational Cancer Hub (TCH) i Odense er et banebrydende initiativ, der vil skubbe til gr忙nserne inden for b氓de klinisk forskning og grundforskning i kr忙ft.

Datamangel g酶r det sv忙rt at identificere hormonforstyrrende stoffer

Mangel p氓 data fra kemikalieindustrien i EU g酶r det umuligt at afg酶re, om stoffer, der bl.a. anvendes i forbrugerprodukter, er hormonforstyrrende. Forskere fra DTU F酶devareinstituttet og SDU anbefaler, at informationskravene i EU-lovgivningen opdateres og peger samtidig p氓 metoder til at vurdere kemiske stoffer, s氓 tilg忙ngelig information udnyttes bedst muligt.

Kan det brune fedt hj忙lpe os i kampen mod fedme?

I mods忙tning til kroppens hvide fedt er det brune fedt sundt, for det hj忙lper os med at forbr忙nde kalorier. Forskningsinteressen i brunt fedt er derfor stor, og nu melder et dansk-tysk forskerhold om en ny opdagelse.

Sex er evolutionens st酶rste succes

Evnen til forplantning anses af forskere som evolutionens st酶rste succes. Men hvorfor skal det v忙re s氓 kompliceret, udmattende og nogle gange endda ogs氓 livsfarligt at formere sig? Og findes jomfruf酶dsler i virkeligheden?

Global opvarmning: Dyr parrer sig oftere, n氓r det er varmt

G酶r klimaforandringer det lettere eller sv忙rere for dyr og planter at formere sig? Det findes der ikke noget enkelt svar p氓. Flere studier peger dog p氓, at dyr parrer sig oftere, n氓r vejret bliver varmere. Men det betyder ikke n酶dvendigvis, at de f氓r flere unger, eller at ungernes chancer for at overleve er gode. Hvordan h忙nger det sammen?

Ny viden: S氓dan holder proteinerne styr p氓 gener, s氓 vores celler ikke fejludvikler sig

Hvis vores celler form氓ede at kopiere sig 100 pct. korrekt, n氓r de skal udskiftes, ville vi undg氓 en lang r忙kke sygdomme. Men det g酶r de ikke; tv忙rtimod kan det g氓 galt under kopieringen, og s氓 kan vi blive syge. Nyt studie tager os med helt ind i cellens maskinrum, hvor generne i vores DNA reguleres.

Ny indsigt i kr忙ftcellers v忙kst og spredning

I de fleste kr忙ftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kr忙ftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubem忙rket funktion af MYC, som potentielt kan h忙mmes, s氓 kr忙ftcellerne sv忙kkes.

Mere havbund i Arktiske Hav kan nu f氓 sollys

De fleste af solens str氓ler, der falder p氓 Arktiske Hav, reflekteres af havisen, s氓 酶kosystemerne under isen ikke f氓r sollys. Men i takt med, at isen smelter, bliver st酶rre omr氓der af hav og havbund udsat for sollys i l忙ngere perioder, og det kan s忙tte gang i fotosyntese og g酶re Arktiske Hav mere produktivt. Det sker dog ikke alle steder, viser nyt studie.

Fedme 鈥� hvad er sandt og falskt?

Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og forsker i fedmens molekyl忙rbiologi. Her svarer han p氓 fem p氓stande om fedme

Forskere flytter fedme op i hjernen

Mens verden bliver federe og federe, peger forskning i stigende grad p氓, at fedme kan skyldes aktivering af hjernens bel酶nningscentre, s氓 man f氓r tilfredsstillelse ved at spise, selvom kroppen ikke mangler n忙ring. Det er de samme bel酶nningscentre som de, der aktiveres af f.eks. kokain- og amfetamin

EliteForsk-pris til SDU-forsker med hang til mikrober

Amelia-Elena Rotaru, professor ved Biologisk Institut p氓 SDU, er en af fem yngre forskere i international s忙rklasse, som i dag modtager den prestigefyldte EliteForsk-pris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nu ved vi, hvordan bardehvaler synger 鈥� og at menneskest酶j forstyrrer deres kommunikation

Nyt studie viser, at de ikoniske bardehvaler, f.eks. bl氓hvalen og pukkelhvalen, har udviklet nogle s忙rlige strukturer i deres strubehoved, som g酶r dem i stand til at producere deres omfattende repertoire af undervandssang.

Overraskende adf忙rd hos et af de pattedyr i verden, vi ved mindst om

N忙bhvaler er nogle af de mindst studerede pattedyr i verden. Nu afsl酶rer nyt studie overraskende nyt om arten Bairds n忙bhval.

Samarbejde om Odense Fjord og Fyn skal inspirere andre EU-lande

Flere forskere fra SDU er med i nyt EU-projekt, der skal finde gode l酶sninger p氓 bedre vandmilj酶 og klimatilpasning til hele Europa.

Hun dykker ned i fedtv忙vets maskinrum

Med dygtighed og godt hjulpet af nysgerrighed, st忙dighed og arbejdsdisciplin har professor og centerleder Susanne Mandrup afd忙kket ny viden om regulering af fedtcellernes gener og funktioner. Viden, som kan f氓 betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme. Derfor modtager hun Villum Kann Rasmussens 脜rslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2024 p氓 5 mio. kr.

Nyt billede af sort hul begejstrer astrofysikere

I 2019 s氓 verden det f酶rste billede nogensinde af et sort hul. Nu kommer forskerne med et nyt billede af det samme sorte hul, og de er begejstrede for at se, at billederne ligner hinanden.

Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium

I n忙sten 200 氓r har ark忙ologer undret sig over en mystisk brunfarvning p氓 det oldgr忙ske Parthenon-tempel i Gr忙kenland. Nu har SDU-forskere foretaget nye videnskabelige analyser, og deres dom er klar: Mysteriet best氓r.

Jagten p氓 et godt match

Nye l忙gemidler er ligesom gode partnerskaber: De bygger p氓 et godt match. At finde et godt match mellem kemiske stoffer og deres s氓kaldte targets er derfor et typisk udgangspunkt i arbejdet med at udvikle nye l忙gemidler. Den udvikling vil Stefan Vogel s忙tte turbo p氓 med en NERD-bevilling p氓 14 mio. fra Novo Nordisk Fonden.

Fastekure i sig selv f氓r ikke de ekstra kilo til at forsvinde

Fastekure er popul忙re, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker, der har gransket den videnskabelige litteratur.