Hvorfor Tysk?
På bacheloruddannelsen i Tysk arbejder du både med teori og praktiske øvelser, så du kan bruge tysk i mange sammenhænge. Du lærer om sprog, kultur, litteratur, historie og samfund og får indblik i, hvordan Tyskland både ligner og adskiller sig fra Danmark.
Du oplever, hvorfor Tyskland er en vigtig samarbejdspartner, især i grænseområdet. Undervisningen foregår på tysk, og alle kan være med - uanset niveau. Du bliver stærkere mundtligt og skriftligt og lærer at formidle komplekse idéer.
Tysk er for dig, der…
- er nysgerrig på sprog, kultur og samfund og vil forstå både ligheder og forskelle mellem Tyskland og Danmark.
- vil blive skarp til at bruge tysk i praksis og kunne formidle komplekse idéer klart.
- drømmer om internationale muligheder og job, hvor du kan bruge dine sproglige og kulturelle kompetencer.
Hvad lærer du?
Som studerende på tyskstudiet bliver du skarp til at kommunikere flydende og sikkert på tysk, så du kan deltage i samtaler, debatter og projekter, hvor hver nuance tæller.
Efter uddannelsen kan du analysere og formidle komplekse idéer, som er essentielle i mange internationale sammenhænge fx forklare kulturelle forskelle, samarbejde med tysksprogede partnere eller oversætte mellem tysk og dansk i en professionel kontekst.
- Du lærer at bruge tysk flydende både mundtligt og skriftligt i mange forskellige sammenhænge.
- Du forstår tysk kultur, historie, politik og samfundsforhold og forstår, hvordan de påvirker både Tyskland og Danmark.
- Du kan analysere og formidle komplekse idéer og problemstillinger på tysk.
Efter uddannelsen har du kompetencer, der gør dig klar til at arbejde med sprog og kultur på højt niveau.
Læs mere om dine karrieremuligheder.
Undervisningsform
Efter studiestarten plejer vi at flytte undervisningen fra SDU til et tysk universitet i to uger. Det giver dig mulighed for at begynde studiet dér, hvor sproget faktisk tales, og opleve tysk fra morgen til aften: I undervisningen på det tyske universitet, når du udforsker byen, og når du lærer dit hold bedre at kende. Vi dækker transport, undervisning og indkvartering.
Når du er tilbage på SDU, fortsætter undervisningen med at veksle mellem oplæg fra underviseren, gruppearbejde, øvelser og projekter, hvor du udvikler dine analytiske og skriftlige kompetencer. Du får mulighed for at bruge det, du lærer, i praksis, og arbejde med opgaver, der tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Undervisningen foregår som udgangspunkt på tysk.
Som en del af studiet samarbejder du med dine medstuderende og får chancen for at dykke dybere ind i interessante emner. Du lærer at tænke kritisk og kommunikere dine idéer klart. Det forbereder dig på fremtidige udfordringer og muligheder.
Tysk er meget mere end grammatik. Tysk er at forstå hinanden på tværs af landegrænser og se, hvilke ting vi har tilfælles - og hvad vi måske ikke har tilfælles.
Uddannelser, der ligner
International erhvervsøkonomi, sprog og kultur
På International erhvervsøkonomi, sprog og kultur får du en unik kombination af økonomi, management, organisationspsykologi og sprog i et internationalt miljø
- Adgangskrav: 7,0
- Adgangskvotient 2025: Alle optaget
- Campus: Sønderborg / EUF Flensborg
- Undervisningssprog: Engelsk, tysk og dansk
Engelsk
Engelsk handler om sprog, litteratur og kultur i de engelsktalende lande og om at forstå, hvordan engelsk er med til at forme vores verden.
- Adgangskrav: 7,0
- Adgangskvotient 2025: Alle optaget
- Campus: Odense
- Undervisningssprog: Dansk