麻豆社区

Hvorfor blev du forsker?

Jeg tror faktisk, jeg var ret lang tid om at erkende, at det var det, jeg skulle være. Jeg var meget optaget af matematikken helt tilbage i gymnasiet, men langt op i min studietid anså jeg det som mere eller mindre umuligt at blive ph.d.-studerende og dermed at kunne fortsætte som forsker. Der var mange andre dygtige studerende og meget få stipendier. Men heldigvis fik min speciale-vejleder en stor bevilling, som bl.a. kunne finansiere et stipendium til mig. Det gik langsomt op for mig, at kombinationen af forskning og undervisning på universitetsniveau passede mig rigtigt godt, så derfor var en forskerstilling helt ideel for mig. Jeg er meget taknemmelig for, at det lykkedes, for de faste stillinger ved danske universiteter hænger ikke på træerne.

Hvad drømte du ellers om at blive?

Da jeg var omkring 10 år, drømte jeg om at blive arkæolog, men det gik op for mig, at det ikke kun handlede om at grave sarkofager og dinosaur-skeletter frem dagen lang - så den drøm brast i mødet med virkeligheden. Mit studievalg var mere baseret på, hvad jeg syntes, var spændende, end hvad jeg kunne blive, så jeg husker det ikke, som om jeg havde konkrete drømme i den periode. Jeg tror bare, jeg tænkte, at studiet nok skulle lede til noget spændende. Og så begyndte drømmen om en universitets-karriere langsomt at dukke op, og den har nok været styrende siden min tid som ph.d.-studerende.

Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svaret på?

Lige for tiden er jeg meget optaget af en matematisk teori, som handler om kvante-afstande, og der er en masse spørgsmål inden for den teori, jeg gerne vil svare på. En af de meget irriterende ting ved at være matematiker er, at det er svært at forklare præcist, hvad det er, man gerne vil forstå, uden at trække folk igennem en masse teknisk stads. Men i meget grove træk prøver jeg at forstå, hvordan afstands-begrebet og geometrien spiller sammen inden for den matematiske disciplin, som beskriver fænomener på kvante-niveau.

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Jeg håber frem for alt, at de næste generationer af forskere vil kunne bruge mine resultater i forbindelse med deres egen forskning. En af de fine ting ved matematikken er jo, at det, der bliver bevist i dag, er præcis lige så sandt om 100 år, og det ville glæde mig meget, hvis nogle af mine resultater bliver benyttet af yngre forskere, når jeg engang trækker mig tilbage. Det ville naturligvis også være spændende at opleve, hvis vores meget teoretiske resultater en dag finder praktiske anvendelser inden for fysikken, men det, der driver mig, er den teoretiske udvikling og ikke så meget de praktiske anvendelser.

Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har?

Jeg tror faktisk, mit kontor er ret standard for en matematiker: Et skrivebord, en bogreol, en gammeldags tavle og en lænestol. På min bogreol står der bl.a. et billede af mig, min bror og min morfar. Jeg tror, det har fundet plads dér, fordi min morfar også var matematiker og spillede en meget central rolle i at udvikle min interesse for faget.  

Hvem beundrer du?

Der er virkeligt mange dygtige, kreative og teknisk stærke forskere inden for mit område, og det er en stor fornøjelse at få lov at have den slags mennesker som sine kolleger. Blandt de helt store koryfæer er John von Neumann (1903 – 1957), hvis arbejde tilbage fra 1930’erne er en kæmpe del af fundamentet for det, vi arbejder med den dag i dag. Ud over at være en eminent matematiker var han også fysiker og datalog, og listen over hans bedrifter er næste endeløs. Alt det von Neumann nåede i sit blot 54 år lange liv er voldsomt imponerende!

Hvad laver du, når du ikke forsker?

Jeg bruger meget tid med min familie. Det er ganske tidskrævende at være småbørnsforældre, og for et halvt års tid siden satte vi også gang i en kæmpe renovering af en gammel lejlighed, så der er nok at se til, når jeg ikke arbejder.  Det bekommer mig nu ret godt at have forskellige praktiske projekter ved siden af matematikken, for de to ting supplerer hinanden ret fint.