Skip to main content
DA / EN
Forsker Q&A

Jeg er optaget af universets helt grundlæggende spørgsmål

Der er noget, der ikke stemmer i vores forståelse af universets udvidelse. Det er fysikere enige om, men hvad er det i vores forståelse, som mangler? Martin S. Sloth mener, at løsningen skal findes i en ny fase af mørk energi.

Af Birgitte Svennevig, , 05-09-2025

Hvorfor blev du forsker?

Jeg udmærkede mig tidligt i matematik og fysik. En dag i folkeskolen, på det kommunale bibliotek på Frederiksberg, hev jeg en bog ud af reolen – Ruth Moores biografi om Niels Bohr – og blev fascineret af, at kvantemekanikken i bund og grund var blevet opdaget og udviklet i mit nabolag. Billederne var fra Gamle Carlsberg og Tisvilde. Jeg voksede op på Frederiksberg, gik i skole på Rahbeks Allé ved siden af Carlsberg, og min familie havde sommerhus i Tisvilde. Da jeg læste om Bohrs opdagelser og Heisenbergs usikkerhedsrelation, besluttede jeg mig for, at jeg ville være fysiker og prøve at forstå kvantemekanik.

Hvad drømte du ellers om at blive?

Jeg havde ikke mange andre drømme end at blive fysiker. I en kort periode ville jeg gerne være dirigent og havde også en kort flirt med filosofi. Da jeg nævnte for min filosofilærer på Frederiksberg Gymnasium, at jeg overvejede filosofi, svarede han: »Er du ikke god til fysik? Bliv ved det.« Det råd fulgte jeg – og det har jeg ikke fortrudt.

Martin S. Sloth

Martin S. Sloth er Danmarks første professor i teoretisk kosmologi. Han leder forskningsgruppen Universe Origins på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Han er uddannet Fil. Dr. i teoretisk fysik fra University of Helsinki, og har tidligere været ansat som forsker mange år i udlandet på bl.a. University of California og CERN i Genéve.

Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svaret på?

Oprindeligt ville jeg bare forstå kvantemekanik, men det udviklede sig til en interesse for de fundamentale problemer i partikelfysik og kvantegravitation/strengteori og videre over i kosmologi. I dag er jeg optaget af de grundlæggende spørgsmål om universets oprindelse og oprindelsen af mørkt stof og mørk energi. Det mest akutte problem er det, der kaldes “Hubble-tension”: Målinger af universets udvidelsesrate stemmer ikke overens med det, vi forventer i den sædvanlige kosmologiske model. Det tyder på, at modellen mangler noget.
Vi har foreslået, at mørk energi kan have gennemgået en faseovergang – lidt som overgangen mellem is og vand – og at en ny fase af mørk energi kan løse problemet. Vores idé, New Early Dark Energy (NEDE), ser lige nu rigtig lovende ud og har vundet stor global interesse. Jeg samarbejder med kolleger i München, Stockholm, Cambridge, Oslo og Aarhus for at udvikle og teste vores ideer.

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Jeg håber, den kan føre til en bedre forståelse af universet og de grundlæggende naturkræfter, og at den kan inspirere andre forskere og studerende — lære studerende nogle nye metoder og måder at tænke på. I sidste ende er nysgerrighed og ønsket om ny viden grundstenen i oplysningstanken, som meget af vores samfund og udvikling bygger på.

Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har?

Jeg har to kridttavler, som jeg bruger, når jeg diskuterer med kolleger eller studerende. Det er ganske almindeligt, at teoretiske fysikere har kridttavler på kontoret.

Hvem beundrer du?

I forordet til min ph.d.-afhandling havde jeg et citat af Václav Havel: “Seek the company of those who are looking for the truth, but run away from those who have found it.” Jeg beundrer mennesker, der kompromisløst søger sandheden – som formår at være tro mod sig selv og deres idealer og ikke bukker under for politisk eller økonomisk pres. Dem, der bekæmper bullshit og forbliver autentiske. Jeg har mange forbilleder, men dette er fælles for dem alle.

Hvad laver du, når du ikke forsker?

Min familie betyder mest for mig, og det er dem, jeg bruger det meste af min tid med, når jeg ikke forsker eller underviser. Derudover holder jeg af bøger, og vi har en lille, gammel sejlbåd. Vi har boet mange år i udlandet, bl.a. i Californien og Schweiz. Da vi boede i Genève-området, boede vi 600 meter oppe i Jura-bjergene med udsigt over Genève, Genèvesøen og til Mont Blanc fra stuen. Der gik en sti op til toppen af Jura lige bag vores hus. Da vi flyttede tilbage til Danmark, ville vi gerne blive ved med at være tæt på naturen. I Danmark er havet noget af den mest vilde natur, vi har – så vi købte en sejlbåd, som familien har haft stor glæde af.

Redaktionen afsluttet: 05.09.2025