-
29.09.2015
Mediestorme og Ăžget bureaukrati presser offentlige ledere ind i en passiv rolle
-
29.09.2015
LandmĂŠnd kan begrĂŠnse deres forbrug af sprĂžjtemidler med 70 til 95 procent ved at bruge en intelligent sprĂžjtebom, som selv identificerer ukrudtet. Metoden mindsker risikoen for, at pesticider ender i vores grundvand
-
29.09.2015
De fÞrste resultater i den nyoprettede Gyldensteen-lagune lover godt. Efter at alger og muslinger i fÞrste omgang dominerede omrÄdet, er mange af dem dÞde i Är. Det kan betyde bedre vilkÄr for det Þvrige dyre- og planteliv
-
29.09.2015
Siden forÄret har forskere fra SDU undersÞgt, om kameraer i pilleform kan afslÞre tyktarmskrÊft. De fÞrste resultater tyder pÄ, at metoden er mindst lige sÄ effektiv som den normale, men mere risikofyldte kikkertundersÞgelse
-
29.09.2015
Drop tanken om at byrÄdspolitikere skal efteruddannes, sÄ de kan matche deres embedsmÊnd, lyder det fra kommunalforsker, der er medforfatter til ny bog om emnet
-
29.09.2015
Facebook er blevet en markedsplads for ekstreme fĂžlelser. Men selv om mange bryder loven og udtrykker sig krĂŠnkende, slipper de ofte for straf
-
27.10.2015
Fordelingen af pladser i EU-parlamentet bliver i dag afgjort ved forhandling. Metoden er problematisk, for den sikrer langt fra, at alle lande fÄr mulighed for at fÄ indflydelse. Det kan ske mere retfÊrdigt
-
27.10.2015
Forskere fra SDU har testet en sÊrlig mikroorganisme. MÄlet er at fÄ den til at tranportere medicin rundt i kroppen til gavn for eksempelvis diabetespatienter
-
27.10.2015
MĂ„ske tĂŠnker du ikke over det, men det er sandsynligt, at reklamerne i din postkasse er blevet layoutet i Vietnam eller Indien eller et land i Ăsteuropa. Det samme gĂŠlder plakaterne ved busstoppestedet eller reklamefilmen, du sĂ„ forleden
-
27.10.2015
Har du helt styr pĂ„, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 3. december? Og hvad er scenarierne ved et âJaâ og et âNejâ? Ny Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen SĂžrensen fra Juridisk Institut, som bla. har EU-strafferet og retsforbeholdet som forskningsomrĂ„der.
Hvad stemmer vi om?
- GrundlÊggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU. Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhÊng ikke et EU-land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne pÄ omrÄdet. Med en tilvalgsordning fÄr vi mulighed for at vÊlge, om vi vil vÊre med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
Hvad sker der, hvis vi stemmer âNejâ?
- Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europolsamarbejdet pĂ„ den gamle lovs vilkĂ„r.Ìę
- Derfor mĂ„ vi sĂžge at fĂ„ parallelaftaler (sĂŠraftaler), hver gang vi vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En parrallelaftale kan nemt tage 5 Ă„r at fĂ„ i stand.Ìę
- Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, sĂ„ er vi dem, der ikke kan lide sild. Lige nu, fĂ„r vi lov at gĂ„ til bords alligevel â men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad sker der, hvis vi stemmer âJaâ?
- Stemmer vi ja, bliver vi â pĂ„ retsomrĂ„det â et fuldgyldigt EU-land. Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om international kriminalitet og international efterforskning.Ìę
- Det betyder dog ogsĂ„, at Europol og Schengen fĂ„r overstatslig status â til gengĂŠld vil det ogsĂ„ betyde, at hvis der kommer nye regler som fx âEuropol 3.0â, efter vi nu er ved at gĂ„ fra âEuropol 1.0â til âEuropol 2.0â kan vi frit vĂŠlge til eller fra igen.Ìę
- SÄ kan vi sÄ at sige sidde med i julefrokostens festudvalg.
Ìę
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden
