麻豆社区

Blandt andre sammen med professor Ane Qvortrup har jeg ogs氓 selv lavet gentagende m氓linger af, hvordan trivsel har udviklet sig siden corona og i en 氓rr忙kke frem. Vi har m氓lt trivsel som en treenighed af social, faglig og emotionel trivsel. Der m氓ler vi lidt ligesom i den nationale trivselsm氓ling, at trivslen generelt er h酶j. Den ligger p氓 mellem tre og fire ud af fem mulige.

N氓r jeg alligevel vi sige, at det er uvist, hvordan det st氓r til med trivslen blandt b酶rn og unge, skyldes det, at nogle rapporter viser stigende mistrivsel, ligesom nogle markante stemmer taler meget for, at der er stigende mistrivsel i den danske folkeskole. Det skyldes formodentlig, at trivsel bliver m氓lt p氓 forskellige m氓der og bliver forst氓et p氓 forskellige m氓der. Der kommer forskellige resultater af trivselsm氓linger afh忙ngig af, hvordan man forst氓r og m氓ler trivsel.

En af de ting vi s忙rligt er blevet opm忙rksomme p氓 gennem vores m氓linger, er, hvor forskelligt trivsel m氓les i forskellige studier, og hvor stor indflydelse det har p氓 de resultater, der kommer ud. Det er blevet tydeligt, hvor vigtigt det er at etablere en ensartet forst氓else af trivsel.

Hvilke udfordringer ser du i forhold til trivsel i folkeskolen?

F酶rst og fremmest er der usikkerhed i forhold til b酶rn og unges reelle trivsel. Vi ved ikke, om der er generel trivsel eller mistrivsel. Derudover betyder det noget, at der er s氓 tydeligt en offentlig debat om b酶rn og unges mistrivsel. Det kan f酶de ind i de unges mistrivsel, at de hele tiden f氓r at vide, at de mistrives, eller at der er nogen, der mistrives, og at der eksisterer en pr忙stationskultur. Det, at der er s氓 stor fokus p氓 mistrivsel, kan have indflydelse p氓 de unge.

Ogs氓 selve trivselsm氓lingerne kan have en indflydelse p氓 b酶rn og unges trivsel. I nogle trivselsm氓linger kan de f氓 en oplevelse af, at de er forkerte, fordi de bliver spurgt ind til nogle ting, som kan p氓virke hvad, de t忙nker om sig selv. Det kan for eksempel handle om deres kropsforst氓else eller deres seksuelle debut.

Det er et problem, at man kommer med p氓 forh氓nd voksendefinerede forst氓elser af, hvorn氓r b酶rn og unge trives og mistrives. Hvis unders酶gelsen rammer et 酶mt punkt, som eleven ikke selv havde koblet til sin trivsel, men som m氓lingen kobler sammen med trivsel, kan det v忙re, at eleven overf酶rer den kobling til sig selv.

Man kan nemt forestille sig, at der sidder nogen, som f酶ler, at de har det godt og trives, men som m氓ske ikke har en h酶j faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Ved at vi ikke f氓r spurgt b酶rnene ind til, hvad, der er essentielt for trivsel, ved vi ikke, hvad resultaterne egentlig betyder.

Hvilke tiltag mener du kan forbedre trivslen i folkeskolen?

Det f酶rste er at forbedre vores forst氓else af og m氓den at m氓le trivsel i folkeskolen, som jeg har v忙ret inde p氓.

Derudover har vi lige f忙rdiggjort en unders酶gelse, hvor vi ser p氓, om de her forskellige underdimensioner af trivsel, alts氓 social, faglig og emotionel trivsel, er personafh忙ngige eller kontekstafh忙ngige. Jeg synes, det er ret interessant, at vi har fundet ud af, at faglig trivsel mere er et karaktertr忙k ved den enkelte person, hvorimod, at den sociale trivsel ser ud til at v忙re mere kontekstspecifik i folkeskolen.

S氓 hvis man skulle se det fra et interventionsperspektiv, s氓 ville den sociale trivsel v忙re nemmere at g酶re noget ved, end den faglige trivsel, som er mere iboende den enkelte elev.

Hvilken konsekvens har det, at trivselsunders酶gelser er s氓 forskellige?

M氓lemetoder har indflydelse p氓 de resultater, man f氓r. Dermed f氓r m氓lemetoderne ogs氓 en stor indflydelse p氓 den politiske dagsorden og p氓, hvilke trivselsinitiativer, der bliver sat i v忙rk.

Hvis vi ikke m氓ler p氓 det, som eleverne synes er mest definerende for deres trivsel, kan det betyde, at resultaterne ikke fort忙ller om deres oplevelse af trivsel og at der bliver sat interventioner i gang, som ikke rammer det mest essentielle sted.

For eksempel er der nogle af de danske trivselsm氓linger, der kun stiller negativt ladede sp酶rgsm氓l. Det vil sige, at unders酶gelsen kun sp酶rger ind til mistrivsel. Men international forskning viser, at det at trives og det at mistrives, ikke er modsatte ender af et kontinuum.

Man kan for eksempel forestille sig, at nogle b酶rn f酶ler, at de har det godt i deres klasse og trives socialt, men ikke har en h酶j faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Det betyder ikke n酶dvendigvis, at de mistrives.

Hvordan kan forskningsprojektet 忙ndre p氓 det?

Al forskning viser, at elever godt kan bidrage med v忙rdifuld viden til b氓de forskning og til praksis og give god feedback til b氓de forskere og til l忙rere om, hvordan de selv har det. Men det har vi ikke s忙rlig stor tradition for. Vi sp酶rger normalt de unge mennesker til nogle ting, som p氓 forh氓nd er defineret.

I forskningsprojektet VoiceWell g酶r vi det omvendt. Vi sp酶rger i kvalitative interviews de unge om, hvad der er relevant i forhold til trivsel. P氓 baggrund af deres svar, fors酶ger vi at lave en ny m氓de at m氓le trivsel p氓.

Det g酶r vi i tre iterationer, s氓dan at vi forh氓bentlig kommer t忙ttere p氓 at m氓le noget, som f酶les som trivsel for eleverne og ikke bare for dem, der m氓ler p氓 det, alts氓 de voksne.

Vi vil have et stort fokus p氓, at trivselskonceptet kan v忙re differentieret. Trivsel er meget mere end bare det at v忙re glad. Jeg kan ikke pr忙cist udpege p氓 forh氓nd hvad trivsel rummer, for det skal komme fra eleverne, hvad de synes er essentielt i forhold til deres trivsel.

Hvad h氓ber I, kommer ud af projektet?

Vi h氓ber f酶rst og fremmest, at projektet kan udpege en ny differentieret, nuanceret og forbedret forst氓else af trivsel, som g酶r den m氓de vi m氓ler trivsel p氓 forskningsm忙ssig korrekt.

Forh氓bentlig kan den nye forst氓else af trivsel f酶re til svar, som man kan bruge til at forbedre l忙reruddannelsen og skolen. Hvis vi f氓r en forbedret og ensartet m氓de at m氓le trivsel, kan vi f氓 en bedre forst氓else af trivslen. Det betyder, at vi kan s忙tte ind med bedre interventioner.

Fakta om projektet