Hvad kan man søge?
I 2011 nedsatte videnskabsministeren et Ph.d.-råd til uddeling af ph.d.-stipendier inden for uddannelsesforskning. Årligt uddeles ca. 10-12 stipendier. Det overordnede formål med ph.d.-stipendierne er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen og dermed deres forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
Opslaget slås typisk op i slutningen af januar. Inden da er det en rigtig god idé at være i gang med ansøgningsovervejelser, for det tager lang tid at udarbejde en god ansøgning.
Hvem kan søge?
Hvis man har lyst til at søge et Ph.d.-råds-stipendie, er man velkommen til at henvende sig til lektor Jakob Bøje, der er faglig koordinator for prækvalificeringsforløbet for 2024/2025. Forløbet varetages af Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på SDU.
Forudsætningen for at komme i betragtning er, at man har en afsluttet kandidatuddannelse inden stipendiet påbegyndes. Såfremt man som ansøger ikke har afsluttet adgangsgivende eksamen på ansøgningstidspunktet, skal man fremsende en kopi af sit eksamensbevis til Ph.d.-rådets sekretariat i september måned, inden Ph.d.-rådet beslutter sine tildelinger af stipendiater.
Tidsplan 2025 / 2026
Dato |
|
28/11 2025 kl. 13.00-15.00 |
Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab afholder online infomøde om ph.d.-rådet og ansøgningsprocessen v. lektor Jakob Bøje. . |
13/1 2026 kl. 13.00-15.00 |
Workshop for interesserede v. lektor Jakob Bøje i lokalet . |
27/2 2026 kl. 12.00 |
Deadline for første udkast til projektbeskrivelse |
13/3 2026 |
Ansøgere får besked, om de er prækvalificerede eller ej. |
Oplyses senere |
Indsendelse af projektbeskrivelse i endelig version samt bilag til økonomiafdelingen på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab. |
Oplyses senere |
Faglige udtalelser af vejledere og endelig indstilling sendes til ansøger. |
Oplyses senere |
Indsendelse af ansøgninger til ph.d.-rådet. |
Oktober 2026 |
Udmelding fra ph.d.-rådet om indstillinger af projekter. |
November 2026 |
Hvis projektet indstilles; aftaler om igangsættelse, løn med videre. |