Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content
DA / EN
International students Âé¶¹ÉçÇø Vejle

Syddansk Universitet

SDU og Vejle har meget at byde på

Ana Margarida Fernandes Cordeiro, 22 år, fra Portugal

Syddansk Universitet er et moderne universitet med meget at byde på. Det akademiske miljø er stærkt, og underviserne er både hjælpsomme og passionerede. De vil oprigtigt gerne have, at du lærer og forstår — ikke bare husker udenad.

Vejle er en smuk by, omgivet af skov og fjord. Byen er livlig og fuld af unge mennesker, og jeg kan rigtig godt lide stedet her. Der er mange små og gode butikker her, ligesom byen ligger i kort afstand til de største byer i Danmark, hvis man søger storbyfornemmelsen en gang i mellem.

To internationale studerende i Spinderihallerne i Vejle. De sidder i en sofa og kigger på den unge mands laptop.

Gode betingelser for at skabe en karriere

Undervisningen er meget praksisorienteret. Vi har haft flere kurser i samarbejde med lokale virksomheder, hvilket giver mig følelsen af, at uddannelsen forbereder mig godt til arbejdsmarkedet. Jeg planlægger at blive i Danmark, når jeg er færdig med min uddannelse, og jeg vil gerne starte min karriere her.

Et godt eksempel på det erhvervsrettede universitet er Business Lunch-arrangementet, hvor studerende kan møde virksomheder — og nogle gange endda få studiejob gennem de kontakter, de skaber. For mig personligt er mit studiejob en fantastisk måde at lære om dansk arbejdskultur og samtidig få bedre greb om sproget.

International students Âé¶¹ÉçÇø Vejle

Et studieliv der gør din uddannelse mindeværdig

Syddansk Universitet understøtter også et rigt studieliv. Der er masser af arrangementer og muligheder for at blive en del af klubber og foreninger, hvilket gør det nemt at opbygge et socialt liv. Og jeg vil sige, at der er noget for enhver smag, uanset om man er til fester eller noget mere jordnært.

Vinteren kan godt være en hård tid for alle studerende, men mulighederne er optimale til at få lært nye mennesker at kende, og det er faktisk en gave for ens studietid at danne venskaber med folk fra helt andre baggrunde, lande og studieretninger.