Formålet med en erhvervskandidatuddannelse er at give studerende og virksomheder mulighed for at koble akademiske færdigheder og kompetencer direkte med relevante arbejdsopgaver. Det er et krav at den studerende er i sideløbende relevant beskæftigelse 25 timer om ugen, hvor den erhvervskandidatstuderende på arbejdspladsen er på lige fod med øvrige ansatte.
SU
Det er ikke muligt at få SU som studerende på en erhvervskandidatuddannelse.
Retskrav
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til erhvervskandidatuddannelser. Du har således ikke retskrav til optagelse på f.eks. erhvervskandidatuddannelsen i Jura, selvom du har taget en bachelor i Jura ved SDU. Retskrav gælder kun til ordinære kandidatuddannelser.
Ændringer i din beskæftigelse
SDU vil to gange årligt indhente dokumentation for din beskæftigelse. Du er desuden forpligtet til at give SDU besked, hvis din beskæftigelsessituation ændrer sig.
Skifter du arbejdsgiver, får væsentligt ændrede arbejdsopgaver eller overgår fra iværksættervirksomhed til anden relevant beskæftigelse, skal du søge SDU om tilladelse til at fortsætte på erhvervskandidatÂuddanÂnelsen.
Hvis SDU vurderer, at du ikke længere opfylder kravet om relevant beskæftigelse, vil du blive overflyttet til den tilsvarende kandidatuddannelse på fuld tid, så vidt muligt fra førstkommende semesterstart.
Skift fra erhvervskandidatuddannelse til fuldtidsuddannelse
Som studerende på en erhvervskandidatuddannelse har du mulighed for at søge om at skifte til den tilsvarende fuldtidsuddannelse.
Skiftet kan dog først ske efter studiestart og tidligst med virkning fra uddannelsens 2. semester.
Skift fra fuldtidsuddannelse til erhvervskandidatuddannelse
Du kan skifte fra en igangværende kandidatuddannelse på fuldtid til samme uddannelse tilrettelagt som erhvervskandidatuddannelse uden først at udmelde dig fra fuldtidsuddannelsen.Du kan søge enten ny optagelse (genoptagelse) eller overflytning. Ansøgningsformen afhænger af, om du har bestået første studieår eller ej.
Læs mere om skift mellem deltids- og fuldtidsuddannelser her.