Du kan søge op mod 10.000 kr. i tilskud til undervisning på HD 2. del samt til diplomuddannelsen Diplom i stærkstrømsteknologi.
Pengene kommer fra den såkaldte Omstillingsfond, der skal gøre det mere attraktivt at efteruddanne sig, hvis man er faglært eller ufaglært i beskæftigelse. Tilskuddet gælder både enkeltfag og samlede forløb.
Vær opmærksom på disse vigtige ting før du søger:
Tilskuddet gælder kun for fag, der starter efter 1. januar 2026
Sådan søger du om støtte
Forår 2026
Der åbnes for ansøgninger om tilskud fra Omstillingsfonden fra 20. november 2025.
Ansøgninger modtaget før denne dato kan ikke komme i betragtning til tilskud.
Fondsmidlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet, og der kan søges så længe der er midler, dog inden semesterstart.
For at komme i betragtning til tilskudspuljen skal du sende en mail til omstillingsfond@sdu.dk med oplysninger om, hvilken uddannelse/hvilket fag du har søgt om optagelse på og vedhæfte en underskrevet ””.
Du skal opfylde en række krav for at kunne søge om støtte fra Omstillingsfonden:
1) Vedr. HD 2. del:
Du skal have en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller tilsvarende som højeste fuldførte uddannelse.
Du kan således ikke få støtte, hvis du har en af følgende videregående uddannelser:
- En erhvervsakademiuddannelse
- En akademiuddannelse
- En bacheloruddannelse
- En professionsbacheloruddannelse
Bemærk at HD 1. del ikke er en videregående uddannelse. Har du en HD 1. del (og ikke anden uddannelse på tilsvarende eller højere niveau), har du mulighed for at søge om støtte til fag på HD 2. del.
2) Vedrørende diplomuddannelsen Diplom i stærkstrømsteknologi:
Du skal have en videregående uddannelse som professionsbacheloruddannelse/erhvervsakademiuddannelse/mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.
3) Du skal være i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, det vil sige, at:
- Du skal være ansat som medarbejder på hel- eller deltid i Danmark
- Hvis du er selvstændig, kan du ikke modtage tilskud med mindre du også er i et ansættelsesforhold.
- Fuldtidsstuderende på videregående uddannelser kan ikke modtage tilskud.
4) Du skal være tilmeldt et modul på HD 2. del eller en anden diplomuddannelse
Kursister på HD 1. del er ikke omfattet af omstillingsfonden, da uddannelsen ikke er en akademi- eller diplomuddannelse men ”et erhvervsøkonomisk grundforløb”, der kvalificerer til optagelse på den ”erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 2. del”, jf. Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD-uddannelsen).
5) Du må endnu ikke have opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. i tilskud fra Omstillingsfonden.
6) Du skal underskrive en tro- og love-erklæring.
Med erklæringen bekræfter du rigtigheden af oplysninger om din uddannelsesbaggrund, beskæftigelsessituation og tidligere tilskud fra Omstillingsfonden samme år.
Nej, der er desværre ikke mulighed for at få støtte til HD 1. del.
Se punkt 3 i listen over krav til at kunne søge om støtte.
HD 2. del
Du kan desværre ikke søge om støtte, hvis du har en akademiuddannelse eller lignende videregående uddannelse. Se punkt 1 i listen over krav til at kunne søge om støtte.
Diplomuddannelserne Diplom i stærkstrøm og Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi
Du kan søge om støtte, hvis du ikke har gennemført videregående uddannelse på højere niveau end en professionsbacheloruddannelse/ erhvervsakademiuddannelse/mellemlang videregående uddannelse.
Se punkt 2 i listen over krav til at kunne søge om støtte.