Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Hvad kan du med en bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier?

Med en bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier får du en profil, der gør dig hjemmevant i den digitale virkelighed, hvor sprog, medier, teknologi og forretning mødes. Du lærer at forstå mennesker og data, digitale platforme og organisatoriske behov – og at omsætte den viden til løsninger, der skaber værdi.

Du bliver i stand til at:

  • skabe klar og målrettet kommunikation på tværs af platforme, sprog og målgrupper.
  • drive og koordinere digitale projekter i samarbejde med kommunikation, IT og ledelse.
  • bruge data, brugeradfærd og teknologiforståelse til at styrke digital udvikling i virksomheder.

Med denne bachelor får du et stærkt fundament, der gør dig klar til at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, digitale medier og forretning.

Jobmuligheder

Kandidater fra International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier arbejder i både offentlige og private organisationer – nationalt og internationalt – og inden for en lang række brancher.

Du kan fx arbejde indenfor disse jobområder:

Uddannelsen giver et solidt grundlag for en karriere med mange muligheder. Hvad du kan arbejde med, afhænger også i høj grad af den kandidatuddannelse, du vælger.

Mulige kandidatuddannelser

De fleste studerende vælger at læse videre efter deres bacheloruddannelse. Som bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i Webkommunikation (cand.it.) og bygge videre på din faglige profil.

Andre har valgt at kombinere deres bachelor i International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:

Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, mens der på andre kan være et begrænset antal pladser.


Citattegn

Der er altid en hjælpende hånd i nærheden - enten fra underviseren eller fra mine medstuderende, fx i vores studiegrupper, som vi bruger meget til at sparre med