Digital design med interaktionsstudier og IT
Bachelor | Kolding
Hvorfor Digital design med interaktionsstudier og IT?
Bacheloruddannelsen i Digital design med interaktionsstudier og IT er for dig, der gerne vil designe digitale løsninger, der både fungerer teknisk og giver mening for brugerne. Det er en uddannelse, hvor du lærer at undersøge, analysere, designe, teste og videreudvikle - og hvor fokus i kurserne er på at gøre dig i stand til at skabe løsninger, der faktisk bliver brugt.
Du kommer til at arbejde hands-on med brugerinddragelse, kodning og hverdagsÂteknologi i alt fra interaktionsstudier til digitalt læringsdesign, og fra teknologiforståelse til systemudvikling. Og samtidig lærer du grundlæggende webteknologi, så du faktisk kan bygge det, du forestiller dig, fx apps og webuniverser.
Kort fortalt: På Digital design med interaktionsstudier og IT bliver teknologi levende, data bliver til historier og dine idéer til noget, andre kan bruge og opleve. Det er ikke bare en uddannelse, det er et kreativt laboratorium.
Digital design er for dig, der ...
- vil arbejde kreativt og teknisk på samme tid, og som vil skabe digitale løsninger, der tager mennesker alvorligt.
- har lyst til at kombinere design, data, webteknologi og brugerindsigter i projekter, hvor idéer kan blive til prototyper.
- kan lide at nørde med teknologi, men også vil snakke med mennesker, lave små forsøg, prøve ting af og se, hvad der faktisk virker.
Hvad lærer du?
På Digital design med interaktionsstudier og IT lærer du at forstå teknologi indefra - ikke kun som kode og skærme, men som noget mennesker interagerer med og former. Du vil arbejde praktisk med undersøgelser, designprocesser og prototyper, og du lærer at bygge digitale løsninger, der fungerer i virkeligheden.
Undervejs får du både tekniske færdigheder som programmering, webteknologi og dataÂvisualisering og en stærk humanistisk forståelse af kultur, etik og digital læring og tendenser.
Du lærer at ...
- undersøge brugere, situationer og behov og omsætte indsigter til løsninger.
- udvikle digitale løsninger med webteknologi, programmering, data og prototyper i praksis.
- forstå de etiske, kulturelle og sociale konsekvenser af teknologi.
Det er den kombination, der gør dig i stand til at skabe teknologi, der rammer mennesker rigtigt - og som åbner mange veje videre.
Læs mere om dine karrieremuligheder.
Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, hands-on læring, gruppearbejde, øvelser og projekter. Gennem undervisningen får du lov at bruge det, du lærer, til at løse opgaver, der tager udgangspunkt i rigtige problemstillinger. På den måde udvikler du både dine analytiske, mundtlige og skriftlige evner.
I løbet af uddannelsen arbejder du tæt sammen med dine medstuderende. I får opgaver, der kræver samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning. Det giver jer mulighed for at lære af hinanden, og udvikle jer sammen.
Vi skal fungere som bindeleddet mellem brugere, kunder, virksomheden og andre aktører i et IT-projekt for at skabe det bedst mulige brugerdesign
Uddannelser, der ligner
International virksomhedskommunikation – engelsk og sociale medier
Bliv ekspert i digital kommunikation, sociale medier og engelsk i en global virksomhedskontekst. Læs IVK på SDU Kolding.
- Adgangskrav: 6,0
- Adgangskvotient 2025: Alle optaget
- Campus: Kolding
- Undervisningssprog: Dansk
International virksomhedskommunikation – engelsk og kommunikation, medier eller marketing
Lær at skabe klar, strategisk og kreativ kommunikation – med speciale i kommunikation, medier eller marketing. Læs IVK.
- Adgangskrav: 6,0
- Adgangskvotient 2025: Alle optaget
- Campus: Odense
- Undervisningssprog: Dansk
Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation
Bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og Kommunikation er for dig, der vil forme fremtidens måder at søge, dele og bruge viden på.
- Adgangskrav: 7,0
- Adgangskvotient 2025: Alle optaget
- Campus: Kolding
- Undervisningssprog: Dansk