Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Hvordan er studiemiljøet på Amerikanske studier?

Studielivet på Amerikanske Studier er noget helt særligt. Fordi det er et forholdvis lille studie, mærker du fra start et tæt og godt fællesskab, hvor alle hurtigt lærer hinanden at kende. I starten af uddannelsen arbejder du meget sammen med din studiegruppe, men efterhånden som semestrene skrider frem, vil du opleve, hvordan fællesskabet bliver endnu stærkere.

Undervisningen foregår i små hold med masser af dialog - både mellem de studerende og med underviserne. Du får en følelse af at blive talt med og ikke til. Du er en aktiv del af undervisningen, hvor du hurtigt mærker, at det styrker din læring og kompetencer. Undervisningsformen gør, at du får en god relation til dine undervisere, og en mulighed for at lære dem personligt at kende, hvis du har lyst. Det giver et trygt miljø og gode relationer, som kan være værdifulde for din fremtidige karriere.

Vil du afprøve uddannelsen, inden du søger ind?

Foreninger og fællesskaber

På Amerikanske Studier er der mange sociale aktiviteter, der giver dig et indblik i amerikansk kultur. Vi går bl.a. meget op i at fejre Thanksgiving, Super Bowl og Halloween sammen hvert år. På den måde får du også indsigt i, hvad det rent kulturelt er, du studerer. Du kan også engagere dig i foreninger som festudvalget Moonshine, fagrådet for Engelsk og Amerikanske Studier eller foreningen Danish Student Association for American Studies (DSAAS). Her er der masser af faglige og sociale arrangementer og mulighed for at blive en aktiv del af studiemiljøet.

Når du starter på uddannelsen

Som ny studerende på Amerikanske studier bliver du taget godt imod med et introduktionsforløb, hvor du og dine medstuderende får tilknyttet tutorer, der hjælper jer godt i gang. Studiestarten byder på både faglige og sociale aktiviteter, så du hurtigt lærer dit fag, dine undervisere og dine medstuderende at kende. Du får også adgang til onlinekurset How to Uni, som forbereder dig på studielivet på SDU og klæder dig på til at komme godt fra start.

Hvilke faciliteter får du adgang til?

Som studerende på Amerikanske Studier får du adgang til bibliotek, læsesale og studieområder, hvor du kan fordybe dig i litteraturen, samarbejde med andre og få hjælp til opgaver. I fagrådslokalet for Amerikanske Studier og Engelsk kan du også slappe af, læse eller bare hygge dig sammen med de andre.

Fælles faciliteter på campus

Odense er SDU's største campus med en lang række faciliteter, som du har adgang til som studerende:

  • Læsesal, der er åben 24/7
  • Studieceller, der kan bookes til gruppearbejde
  • Flere kantiner og cafeer
  • Et af verdens bedste udendørs atletikanlæg
  • Svømmehal
  • Fitnesscenter
  • Beachvolleybaner
  • Fredagsbar
  • Boghandel
  • Cykelsmed
  • Cortex Lab, der er et innovations- og iværksættermiljø.

Odense som studieby

På SDU Odense bliver du en del af et ambitiøst og internationalt studiemiljø i Danmarks tredjestørste by.

Flere end 40.000 studerende har deres daglige gang på en af Odenses mange uddannelsesinstitutioner, og byen har alt, hvad du kan drømme om af cafeer, shopping, parker, natteliv, festivaler og forskellig stil og stemning i byens forskellige kvarterer.

 





Studerende på TEK

SDU Odense set fra oven

Auditorium på SUND

SDU Odense set fra oven

Studerende på campustorvet

Atletikbanen på SDU Odense

Det Tekniske Fakultet på SDU Odense