Â鶹ÉçÇø

Kom med ind i idrættens verden, hvor du kan prøve kræfter med forskellige fysiske tests og opleve, hvordan man måler præstationsevne – og ikke mindst hvorfor det er nyttigt. Du får mulighed for at prøve vores speedgate-sensorer til at måle sprinthastighed, acceleration og Margaria-trappetesten, vores kraftplatform til at måle counter-movement jump, hoppehøjde og kraftudvikling samt en anaerob max-test på cykel. Hvis der er tid og særlig interesse, kan du også få et indblik i en VOâ‚‚-max-test på løbebånd.
Undervejs sætter vi fokus på, hvorfor man tester, hvad man kan bruge resultaterne til, og hvordan fysiske målinger indgår i arbejdet med at forstå og forbedre præstation. Vi håber, workshoppen giver dig et indblik i én af de mange faglige sider af uddannelsen Idræt og Sundhed – og inspiration til, hvordan viden om kroppen kan bruges i praksis fx i din egen træning.
Husk at medbringe sportstøj og indendørs sko (løbe- eller træningssko)

Oplæg ved studerende Astrid Barbro Sjøholm og Nanna Rytz Rasmussen (Idræt og Sundhed)

Kan man sætte en pris på et land? Kan man overhovedet sælge Grønland? I dette forløb undersøger vi, hvorfor Grønland igen og igen ender midt i et geopolitisk stormvejr. Vi starter med en kort introduktion til Grønlands historiske bånd til Danmark, kolonitiden og hvordan strategiske militære interesser, herunder Thulebasen, er relevante i debatten om Grønland. Herefter kortlægges de politiske og økonomiske interesser, der spænder mellem alt fra råstoffer og sikkerhedspolitik til kultur og økonomiske støtteordninger. Der arbejdes dermed tværfagligt med kultur, økonomi og politik. Eleverne inddrages aktivt i at identificere aktørernes dagsordener, før de skal repræsentere enten Danmark, EU, Grønland og USA i debatten om grønlandsk selvstændighed. Målet er at give eleverne en nuanceret forståelse af diplomati, magtbalancer og Danmarks rolle i internationale forhandlinger.

Oplæg ved studerende Miriam Riis Diemer (Europæiske studier) 

Hvordan håndterer vi det, når virksomheder og deres produkter forhindres i at nå frem til kunderne? Disruptions i globale supply chains er blevet en central udfordring i den globaliserede verden, hvor selv små forstyrrelser kan få enorme konsekvenser for både virksomheder og forbrugere. Coronapandemien, Suez-kanalens blokade og mikrochip-krisen er blot nogle få eksempler på, hvordan hele industrier kan lammes, når forsyningskæder ikke er bygget til at modstå pres. I denne workshop vil vi undersøge, hvad der sker i forsyningskæder, når enkelte led bryder sammen, samt hvilke strategier der kan hjælpe virksomheder med at skabe robuste forsyningsnetværk i mødet med uforudsigelige situationer.  

Oplæg ved studerende Alfred Østergaard Gylden (Global ledelse og design af produktionsnetværk)

Menneskeskabte kemikalier med potentielt hormonforstyrrende egenskaber er allestedsværende i miljøet i vores moderne verden. Har du nogensinde tænkt over, at små kemikalier i bl.a. plast, shampoo og kvitteringer kan påvirke dit hormonsystem uden, at du opdager det? Og hvilke konsekvenser kan det have?
I denne workshop undersøges, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker kroppens hormonbalance, hvem der er mest sårbare for eksponeringen, og hvordan kombinationer af flere stoffer kan give større effekter end forventet (cocktail-effekten). Eleverne engageres gennem dialog, Kahoot (quiz), minioplæg, visuelle forsøg og gruppearbejde med hverdags-cases, hvor de også kan teste egne produkter med Kemiluppen-appen. Lektionen afsluttes med refleksion og opsamling via Kahoot.
Formålet er at kombinere teori og praksis, så eleverne får forståelse for hormonforstyrrende stoffers virkninger og betydningen af kemikalier i hverdagen.

Oplæg ved studerened Mathilde Schrøder Petersen (Biologi) 

Modulet ”Tøjets skjulte pris” omhandler den moderne modeindustri og de bæredygtighedsproblematikker, der følger med. Det er efterhånden velkendt, at brands som eksempelvis Shein har store konsekvenser for klimaet, fabriksarbejderne og os forbrugere, der kan blive udsat for farlige kemikalier i deres produkter. Mindre kendt er det, at Sheins forretningsmodel efterhånden er blevet normen i branchen.
Dette system underbygges af, at vi køber og kasserer meget mere tøj end nogensinde før, og især i Danmark har vi et stort forbrug af modetøj, selvom vi ved, det har konsekvenser. Men hvorfor? Er vi alle bare 'dårlige mennesker', eller er vi ofre for en industriens markedsføring, samfundets forventninger eller noget helt tredje?
Eleverne får opklaret den forvirring, mange har om, hvad bæredygtig mode egentlig er, og de får indsigt i deres egne forbrugsmønstre, så de kan foretage bevidste, bæredygtige valg.

Oplæg med studerende Amalie Halken Tønnes (Designkultur med mode og erhvervsøkonomi)