Danmark har et sundhedsvæsen, der bygger på princippet om lige adgang for alle. Alligevel viser virkeligheden noget andet: Nogle grupper bliver oftere syge, lever kortere og får ikke den samme hjælp som andre. Men hvorfor er det sådan?
Hvad betyder vores økonomi, sociale baggrund og bopæl for vores sundhed? Og hvordan kan vi arbejde for mere lighed i behandling og sundhedstilbud?
Det dykker forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ned i i dette oplæg. De præsenterer data og analyser, der viser, hvordan ulighed i sundhed udvikler sig fra barndommen og følger os gennem hele livet - og hvordan sundhedsvæsenet ikke fungerer ens for alle.
Der bliver også sat fokus på løsninger: Hvad virker, hvis vi vil mindske uligheden? Og hvordan kan forskning være med til at skabe et mere retfærdigt sundhedssystem?
Eleverne får samtidig mulighed for at møde forskere, der arbejder med at forstå og løse aktuelle samfundsudfordringer – og dermed få et indblik i folkesundhedsvidenskab som fagområde.
Det lærer eleverne
Hvorfor sygdomsbyrden ikke er ligeligt fordelt.
De får viden om, hvordan faktorer som uddannelse, indkomst, bopæl og sociale vilkår påvirker risikoen for at blive syg – og hvordan visse grupper gennemsnitligt lever kortere og med dårligere helbred.
Hvorfor der forskelle i adgang til behandling.
De lærer om ulighed i adgang til og brug af sundhedsydelser og hvordan geografiske og strukturelle barrierer kan betyde, at nogle ikke får lige god behandling.
Hvilken betydning ens tidlige livsvilkår har.
Forskning viser, at forskelle i sundhed kan spores allerede ved fødslen - for eksempel i fødselsvægt, tandsundhed, overvægt hos børn med videre. Dette åbner for forebyggelse allerede tidligt i livet.
Hvilke tiltag og strategier, der kan mindste ulighed.
De får indsigt i, hvilke politiske, organisatoriske og sundhedsrelaterede indsatser der kan mindske ulighed – for eksempel strukturændringer, sundhedspolitik, målrettede tilbud, forbedret kapacitet i udsatte områder med mere.