2025
Denne udgave af JuSDUs 2025 omfatter kandidatafhandlinger indleveret i perioden 1. februar-30. juni 2025:
Bæredygtighed i kontrakter CSDDD og Omnibus-pakkens indvirkning på kontraktkoncipering
Af Freya Thorslund
Læs her specialevejledere Nina Dietz Legind og Mikkel Lyng Kolendas bedømmelse af Freyas speciale:
”Bæredygtighed har længe været på erhvervslivets og den politiske dagsorden, men det har for de flestes vedkommende været en omkostningstung byrde. I specialet præsenteres løsninger til håndtering af helt nye regler på en måde, der mitigerer omkostninger og tilmed skaber potentiale for at indgå kontrakter strategisk og dermed skabe en konkurrencemæssig fordel. Der ligger således en væsentlig indsats bag dette speciale. Dette kommer i særdeleshed til udtryk ved den imponerende tværfagligt metodiske klarhed, stringens og kvalitet.”
Kravene til tabsbegrænsningspligten i relation til lov om ansættelsesklausuler
Af Emma Hartmann Frøslev Christensen og Laura Koll Espensen
Læs her specialevejleder Natalie Videbæk Munkholms bedømmelse af Emma og Lauras speciale:
”Dette speciale undersøger tabsbegrænsningspligten i relation til ansættelsesklausuler. Emnet har ikke tidligere været isoleret behandlet i litteraturen. Forfatterne undersøger meget dygtigt indholdet af tabsbegrænsningspligten i andre ophørssituationer fra ansættelsesretten, samt fra tilgrænsende retsområder, for at lade dette inspirere kravene til tabsbegrænsningspligten i relation til ansættelsesklausuler. Specialet er velskrevet og velstruktureret, og forfatterne kommer godt til bunds i emnet. De giver til slut meget fine anvisninger til, hvilke aktiviteter den tidligere medarbejder skal engagere sig i for at opfylde tabsbegrænsningspligten i relation til ansættelsesklausuler.”
An Investigation into the Functionality and Validity of the Laws of Neutrality in a Changing World (link kommer snart)
Af Maya Gözde Gökce Gülpinar
Læs her specialevejleder Frederik Harhoffs bedømmelse af Mayas speciale:
"Maya Gözde Gökce Gülpinars afhandling rejser spørgsmålet om holdbarheden af den klassiske teori om neutralitet under væbnet konflikt – således som den blev formuleret på grundlag af den femte Haag-konvention fra 1907 om neutrale staters rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands. Dette er afhandlingens forskningsspørgsmål. Maya gennemgår teorierne om neutralitet fra den klassiske positivisme til moderne konstruktivisme og beskriver, hvorledes neutralitetsbegrebet har udviklet sig i lyset af historien, herunder betydningen af FN-Pagtens regler om forbud mod magtanvendelse, og teorien om "retfærdige krige".
Hendes teoretiske fremstilling er klar og velformuleret, og hun konkluderer, at neutralitetsretten ikke er forældet, men fortsat består både som positiv folkeret og som folkeretlig sædvane. I princippet har tredjelande ikke ret til at blande sig i en væbnet konflikt mellem de krigsførende parter, men neutralitetsretten er i praksis brugt af aggressorstater til at tvinge tredjelande til at afstå fra at yde støtte til den angrebne stat, hvilket omvendt strider imod neutralitetsrettens formål at bevare den internationale fred og sikkerhed ved at forhindre krige i at sprede sig til andre lande.
Emnet for Mayas afhandling er højaktuelt i lyset af Ruslands angreb mod Ukraine, hvor især spørgsmålet om tredjelandes ret til at forsyne Ukraine med våben, ammunition, efterretninger og penge er lovlig – og altså kan accepteres uden at involvere de pågældende tredjelande direkte i den væbnede konflikt. Hun konkluderer, med henvisning til konstruktivistisk teori og især Michael Schmitts teori om "kvalificeret neutralitet", at Vestens støtte til Ukraine ikke indebærer, at de vestlige lande bliver parter i konflikten – så længe de afholder sig fra at indsætte væbnede styrker direkte på ukrainsk territorium mod de russiske styrker.
Mayas konklusion er nyskabende, da der ikke hidtil herhjemme har været foretaget en analyse af neutralitetsretten og dens aktuelle fortolkning og anvendelse."