SDU UP: Nyhedsbrev
Bliv gratis medlem af Dansk Universitetspædagogisk Netværk
Alle ansatte på SDU, som arbejder med undervisning og uddannelse, kan blive gratis medlem af Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Og det burde du måske blive.
Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) er et netværk for dig, som arbejder med uddannelse og undervisning. Netværket samler ca. 1500 medlemmer på tværs af universiteter og ansættelseskategorier: VIP, DVIP, TAP, universitetspædagoger samt uddannelsesledere og -administratorer. Som ansat på SDU kan du gratis melde dig ind i DUN, og det er der mange gode grunde til at gøre.
Interesser som drivkraft
DUN rummer en række , som du frit kan følge og engagere dig i. Der findes interessegrupper for alt lige fra uddannelsesledelse til laboratorie- og feltarbejde, eksamen og bedømmelsespraksis og meget mere.
I interessegrupperne mødes undervisere, uddannelsesledere, studievejledere og forskere på tværs af institutioner, fx en underviser fra SDU, en uddannelsesleder fra AU, en studievejleder fra DTU og en prodekan fra KU. Det giver inspirerende dialoger, nye perspektiver og stærke faglige netværk.
SIG’erne arrangerer temadage, workshops, webinarer, konferencer og lignende, og du vælger selv, hvor aktiv du vil være. Du kan også være med til at oprette en helt ny interessegruppe, og DUN understøtter grupperne både administrativt og økonomisk.
DUNK – den årlige konference
Den årlige DUN-konference (DUNK) samler typisk 200–300 deltagere til to dage med tankevækkende keynotes, inspirerende oplæg, workshops og masser af mulighed for at møde kolleger fra hele landet.
SDU er altid flot repræsenteret. bidrager bl.a. professor Nina Bonderup Dohn med et oplæg om design for læring med generativ AI, mens universitetspædagogisk chefkonsulent Donna Hurford holder en workshop om internationale dimensioner i nye kandidatuddannelser.
DUT – tidsskrift med forskning og praksisnære guides
I 2006 etablerede DUN , som udgiver forskning, debat og praksisnære artikler om universitetspædagogik. Udover typiske videnskabelige artikler rummer tidsskriftet også debat- og inspirationsartikler samt de såkaldte DUT Guides.
En DUT Guide er en kort anvendelsesorienteret og handlingsanvisende publikation, baseret på forskning og ny litteratur, og den er målrettet undervisere og udviklere, der ønsker konkrete redskaber til at forbedre deres praksis. Der findes fx DUT Guides til , og d.
Bliv medlem og hold dig opdateret
Som medlem modtager du DUNs nyhedsbrev med nyt om kommende webinarer, SIG møder, konferencer, DUT artikler, call-for-papers, nye udgivelser, forskningsnyt og ledige stillinger.
Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden.
. Det er gratis, og det tager kun to minutter.
