Borgerne skal bestemme, hvad der forskes i
Snart skal patienter og pÄrÞrende vÊre med til at afgÞre, hvilke forskningsprojekter, der skal have midler fra OUHs forskningspulje. BÄde SDU og OUH Þnsker at forbedre dialogen til borgerne med henblik pÄ at lÞfte bÄde behandling og forskning til nye hÞjder.
En âstillingsannonceâ, der skal tiltrĂŠkke patienter og pĂ„rĂžrende til et sĂŠde i ForskningsrĂ„det fra efterĂ„ret, er for tiden at finde i de fynske aviser. RĂ„det, der i forvejen bestĂ„r af 15 professorer, direktĂžrer og forskningsledere, skal udvides med lĂŠgmĂŠnd.
ForskningsrÄdet mÞdes en gang i kvartalet for at diskutere forskning og lÊgge strategier. To gange om Äret fordeler rÄdet de frie forskningsmidler efter en vurdering af omkring 100 ansÞgninger fra forskere pÄ OUH og SDU.
Fremover vil rÄdet fÄ tre ekstra stemmer fra patienter og pÄrÞrende, nÄr pengene skal fordeles.
Indflydelse â en selvfĂžlge
HospitalsdirektĂžr Kim Brixen ser frem til at indlemme borgerne i processen, der bogstaveligt talt afgĂžr, hvilken forskning, der satses pĂ„. Og hvad der ikke bliver til noget â i denne omgang.
â Dels er det borgernes skattepenge, vi bruger til behandling og forskning, og regnskabet gĂ„r fĂžrst op, nĂ„r de involveres i beslutningen om, hvad vi skal bruge vores midler til. Dels er borgerne vant til at have en betydelig indflydelse i andre sammenhĂŠnge; blandt andet i bĂžrnehaver, skoler og ĂŠldrerĂ„d. Tiden er kommet til, at de ogsĂ„ fĂ„r en stemme i vores verden.
MÞdedeltagelsen skal ikke vÊre en belastning, sÄ OUH sÞger efter fem borgere, hvoraf tre skal deltage i givne mÞder efter indbyrdes aftale. De fÄr dermed fra efterÄret i alt tre stemmer, nÄr de mÞdes med deres 15 lÊgefaglige rÄdsfÊller.
Ăjet, der ser
Kim Brixen er overbevist om, at borgernes engagement vil tilfĂžre forskningen âen ekstra skarphed:â
â Vi har topforskere i laboratorierne, for hvem det vigtigste er at finde det lille molekyle, der kan gĂžre en stor forskel i fx krĂŠftbehandlingen om mange Ă„r. For en patient i kemoterapi er det mere nĂždvendigt at kende svaret pĂ„, om fem behandlinger er bedre end fire. Hvad der er vigtigst, afhĂŠnger af Ăžjet, der ser.
Det ene behĂžver imidlertid ikke udelukke det andet, for der skal selvfĂžlgelig stadig grundforskes. AltsĂ„ skal de kommende lĂŠgfolk ved ForskningsrĂ„dets bord kunne tĂŠnke ud over deres egen historie og erfaringer. Deres opgave bliver at tilfĂžre rĂ„det viden fra âdet virkelige livâ, som forskerne mĂ„ske end ikke har overvejet.
Nye tider
Det kommer til at fÄ betydning for arbejdsgange og omgangstone i ForskningsrÄdet.
â Vi skal samarbejde og tale sammen ud fra hvert vores perspektiv. Og forskerne skal lĂŠre at formulere sig pĂ„ en ny mĂ„de. Konkret bliver det krav fra efterĂ„ret, at forskerne mĂ„ se langt efter midler, hvis de ikke kan beskrive deres projekter, sĂ„ ikke lĂŠgefaglige mennesker forstĂ„r det, siger Kim Brixen.
De nye ansigter med andre faglige og personlige baggrunde end forskere og lÊger kommer altsÄ til at fÄ indflydelse langt ind i organisationen. Og ud i virkeligheden.