麻豆社区

Mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har markant højere forekomst af kronisk sygdom og dør i gennemsnit op til 20 år tidligere end den øvrige befolkning.

Et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet skal nu undersøge, hvordan sundhedstjek bedst kan implementeres på landets botilbud, så de kan bidrage til, at flere sygdomme opdages i tide.

- Vi ved, at denne gruppe borgere har højere risiko for kronisk sygdom, men samtidig møder de ofte barrierer i sundhedsvæsenet. Det kan betyde, at sygdomme ikke bliver opdaget eller behandlet i tide, siger Trine Thilsing, lektor og projektleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis.

Ulighed i sundhed rammer borgere med funktionsnedsættelse

Et tidligere studie fra forskergruppen viser, at borgere på botilbud oftere end andre er i kontakt med flere forskellige lægepraksisser i løbet af et år. Det kan have betydning for kontinuiteten i behandlingen, hvilket kan medføre dårligere tværsektorielle forløb og flere hospitalsindlæggelser.

Samtidig viser data, at personer med kontakt til tre eller flere klinikker har højere sygdomsforekomst og flere kontakter til lægevagt og hospital.

- Vi ser tegn på, at kontakten til almen praksis for denne gruppe er mere fragmenteret. Nogle bevæger sig mellem mange aktører, og det kan potentielt gå ud over sammenhængen og kvaliteten, siger Trine Thilsing.

Sundhedstjek skal opdage sygdomme tidligere

Sundhedstjekkene blev indført som en del af overenskomstaftalerne mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner i 2022 og skal tilbydes alle voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der bor på botilbud.

Formålet er at sikre systematisk opsporing af sygdom, styrke forebyggelse og reducere ulighed i sundhed. Men indsatsen er endnu ikke fuldt implementeret.

- Der er tegn på, at sundhedstjekkene nogle steder endnu ikke er kommet rigtigt i gang. Vores foreløbige undersøgelser peger på barrierer som manglende forventningsafstemning mellem læge og botilbud, mangel på tid og ressourcer og behov for mere målrettede kompetencer hos de professionelle, forklarer Trine Thilsing.

Nyt projekt vil kortlægge erfaringer og effekter

Med støtte fra Rockwoolfonden på knap fem millioner kroner vil forskerne nu undersøge, hvordan sundhedstjekkene kan forankres bedre i praksis. Projektet kombinerer etnografisk feltstudie med borgere og pårørende med spørgeskemaundersøgelser blandt praktiserende læger og personale på botilbud.

Desuden gennemføres en registerbaseret analyse af indsatsens betydning for blandt andet antallet af indlæggelser og øvrige kontakter til sundhedsvæsenet.

- Vores mål er at belyse både borgernes oplevelser og de strukturelle vilkår for at gennemføre sundhedstjekkene i praksis. Først når vi forstår begge dele, kan vi udvikle løsninger, der virker, siger Trine Thilsing.

International viden giver håb om bedre resultater

Internationale studier peger på, at systematiske sundhedstjek til mennesker med funktionsnedsættelse kan gøre en reel forskel. De kan bidrage til at identificere udiagnosticerede sygdomme, reducere forebyggelige indlæggelser, mindske uhensigtsmæssig medicinering og ikke mindst øge overlevelse og livskvalitet.

- Erfaringer fra udlandet viser, at der er rigtig meget sundhed at hente, hvis man lykkes med at implementere systematiske sundhedstjek til mennesker med funktionsnedsættelse. Vi håber at kunne overføre den viden til en dansk kontekst, siger Trine Thilsing.

Fælles udvikling af bæredygtige løsninger

Projektet skal munde ud i konkrete og anvendelige anbefalinger til, hvordan sundhedstjek kan implementeres hensigtsmæssigt og bæredygtigt. Arbejdet sker i tæt samarbejde med borgere, pårørende, læger, botilbudspersonale, myndigheder og interesseorganisationer.

- Håbet er, at vi kan udvikle løsningsmodeller, der både er realistiske og meningsfulde i hverdagen – for både borgerne og de fagprofessionelle omkring dem, siger Trine Thilsing.