Â鶹ÉçÇø

Af Kenneth Løvenskjold Andreasen, ph.d.-stipendiat i klima- og energiret, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Det danske landskab står foran en af de største omlægninger i mange år for at imødegå de tæt forbundne klima-, natur- og biodiversitetskriser. Arealpuslespillet kan også hurtig blive en demokratisk udfordring. Hvordan sikrer vi en gennemsigtig og inddragende proces med dialog og tidlig reel inddragelse af offentligheden?

Den 24. juni 2024 blev der indgået en trepartsaftale, ”Treparten”, mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri samt Kommunernes Landsforening. Denne aftale skal bidrage til løsningerne på natur- og biodiversitetskriserne og samtidig levere konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer og en historisk omlægning af det danske areal.

Ud fra aftaleteksten fremgår det, at ”aftalen indeholder indsatser og initiativer, der understøtter indfrielse af Danmarks 2030-klimamål og lægger sporene frem mod regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045.” Herudover er ”parterne enige om, at det er en opgave, der er så omfattende og langsigtet, at vi som samfund har et ansvar for at bidrage til løsningerne på natur- og biodiversitetskrisen i fællesskab.”

Da trepartsaftalen understøtter indfrielse af 2030-klimamålet samt er med til at sætte rammerne for de kommende klimamål, er den omfattet af bestemmelserne i både den såkaldte governanceforordning og den europæiske klimalov.

Samme dag trådte EU’s Naturgenopretningsforordning i kraft. Den fastsætter regler på EU-plan om genopretning af økosystemer i havet og på land for at sikre genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur i hele Unionen. Genopretning af økosystemer bidrager også til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Derved inddrages også Naturgenopretningsforordningen, der stiller krav om, at de nationale genopretningsplaner sikrer, at udarbejdelsen af dem er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv. Desuden skal offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt have mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.

Governanceforordningen
Det fremgår blandt andet af governanceforordningen, at dens forvaltningsmekanisme sikrer, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af de nationale planer og de langsigtede strategier.

I bestemmelsen om offentlig høring fremgår det, at hver medlemsstat skal sørge for, at offentligheden tidligt i processen får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkastet til en integreret national energi- og klimaplan.

Den efterfølgende bestemmelse beskriver klima- og energidialoger på flere niveauer, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af en sådan dialog.

Den europæiske klimalov                    
Indledningsvis fremgår det, at forordningen (klimaloven) fastlægger rammerne for den uigenkaldelige og gradvise reduktion af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og styrkelsen af optag gennem dræn, som er reguleret i EU-retten.  

I bestemmelsen om klimatilpasning fremgår det, at de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer, at tilpasningspolitikkerne i Unionen og i medlemsstaterne er sammenhængende og gensidigt understøttende, giver gensidige fordele i samspillet med sektorspecifikke politikker samt arbejder for en bedre integration af tilpasning til klimaændringer på en konsekvent måde på alle politikområder. De skal navnlig fokusere på de mest sårbare og hårdest ramte befolkningsgrupper og sektorer og identificere mangler i denne forbindelse i samråd med civilsamfundet.

Herudover fremgår det, at medlemsstaterne i deres nationale tilpasningsstrategier skal tage hensyn til de særligt sårbare sektorer, herunder landbrug, vand- og fødevaresystemer samt fødevaresikkerhed, og fremme naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning.

Desuden fremhæves samarbejde med alle dele af samfundet, og således skal de klædes på til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod en fair og socialt retfærdig omstilling til et klimaneutralt samfund. Der skal også fremmes en inklusiv og tilgængelig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og både arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, erhvervslivet, borgerne og civilsamfundet skal deltage – med henblik på at udveksle bedste praksis og identificere tiltag, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning.

Naturgenopretningsforordningen
I indledningen til forordningen fremgår det blandt andet, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner bør fremme en fair tilgang, der omfatter alle dele af samfundet. De bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at inddrage lokale og regionale myndigheder, jordejere og jordbrugere og deres sammenslutninger, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, forsknings- og uddannelsessamfund, landbrugere, fiskere, skovbrugere, investorer og andre relevante interessenter.

Derudover fastsættes regler med henblik på at bidrage til den langsigtede og vedvarende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer i alle medlemsstaternes land- og havområder ved at genoprette forringede økosystemer og opfylde Unionens overordnede mål vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

Ved udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner skal medlemsstaterne sikre, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.

Konklusion
Vi kan konkludere, at der en demokratisk udfordring med Treparten. EU-retten stiller krav om nødvendigheden af forudgående dialog og tidlig reel inddragelse af den brede offentlighed, mens alle muligheder stadig er åbne. Kun derved sikres en demokratisk proces med åbenhed og inddragelse. Dermed skabes der opbakning og tillid til vores demokratiske processer i den store forestående opgave med at skabe plads til at både modvirke og tilpasse det danske samfund overfor klimaændringer – mens vi samtidig tager hensyn til natur, miljø og biodiversitet.

For at Treparten kan leve op til bestemmelserne i governanceforordningen og i den europæiske klimalov skal der derfor inviteres flere parter med til bords, inden de endelige rammer for aftalen og den nationale naturgenopretningsplan kan lægges fast.