麻豆社区

Sådan kan nudging reducere seksuel chikane på arbejdspladsen

Af: Rainer Lueg, Inst. for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet og Y.D. Bouzzine, Institut for Management, Accounting and Finance, Lüneburg, Tyskland

Nudging er en adfærdsstyring, der skal forebygge uønsket adfærd gennem overvågning og sanktioner. Nudgingteori tager afsæt i, at mennesket ikke altid handler rationelt. Vi er styret af to forskellige kognitive processer: Den ene er hurtig, intuitiv og emotionel – den anden er langsom, kontrolleret og underlagt logisk tænkning. Langt den største del af vores beslutningstagning (ca. 95 %!) sker ubevidst, fordi vi både har begrænset tid og begrænset informationskapacitet. Og i farten kommer vi ind imellem til at gøre forkerte ting (også kaldet kognitiv bias), som fx seksuel chikane. Det er denne kognitive bias, som nudging kan bidrage til at forhindre.

Overfor potentielle krænkere er der tre effektive præventive nudges: Risiko-information, framing og empati-nudging.

Information om konsekvenserne af seksuel chikane vil aktivere rationel tænkning og dermed mindske risikoen for tankeløse fejltrin. Bevidsthed om risiko øger opmærksomheden omkring egen beslutningstagning, hvilket normalt også fører til bedre beslutninger.

Framing er en nudgingteknik, som består i at præsentere en given valgmulighed i henholdsvis negative og positive termer. Denne nudge bruger med andre ord selve italesættelsen af budskabet til at manipulere adfærd ved at tilføje en emotionel dimension. Det kan fx være i form af en negativ framing af virksomhedens omkostninger i forbindelse med seksuel chikane (sygefravær, reduceret produktivitet, udgifter til undersøgelser af klager, juridiske omkostninger etc.) fremsat som personlige tab for krænkeren. Eller det kan være en positiv framing, der beskriver gevinsterne ved at afstå fra seksuel chikane. Valget af negativ eller positiv framing bør altid være baseret på empirisk viden, da det ellers er vanskeligt at forudsige framingens effekt. I forbindelse med seksuel chikane vil den positive framing selvfølgelig fremhæve gevinsterne ved ikke at udføre handlingen. Formålet med framingen er at påvirke krænkerens automattænkning ved at aktivere nogle emotionelle associationer, som igangsætter en refleksiv tænkning, der guider vedkommende over i den ønskede adfærd.

Empati-nudging søger at få modtageren til at tænke over virkningen af sin handling ved at leve sig ind i, hvordan det må føles at være i ofrets situation. Empati-nudgingen udnytter, at menneskets primære respons på en stimulus faktisk er affektiv, og den har stor indvirkning på beslutningstagningen. Tidligere forskning har vist, at empati kan dæmpe diskriminerende adfærd som fx mobning og aggressiv opførsel. Empati kan ikke kun overtale krænkeren til at ændre sin adfærd, den kan faktisk også udvikle en vilje til at hjælpe ofret og handle i fremtidige tilfælde af seksuel chikane.

Det kan måske undre, men det er faktisk forholdsvis sjældent, at vidner til seksuel chikane intervenerer for at forhindre krænkeren i sin adfærd eller for at hjælpe ofret. Men når vidnerne opfatter den krænkende adfærd som et spørgsmål om etik og moral, så er de mere tilbøjelige til at reagere. At frame seksuel chikane som en mere generel etisk problematik kan altså bidrage til, at vidnerne handler.

Det kan man gøre ved hjælp af forskellige former for storytelling. Visuel storytelling kommunikerer ikke kun information, men inspirerer også folk til at handle. Når vi bliver udsat for den type engagerende stimuli, så aktiveres der en parathed til at gøre noget for at løse problemet. Og brugen af visuelle historier kan få vidner til at støtte ofret og på den måde hjælpe med at forhindre fremtidig seksuel chikane og bidrage til et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Den type historier, som er mest egnede til at igangsætte en adfærdsændring, er dem, der retter sig mod at fjerne blokeringer som fx frygt for at gøre noget forkert eller usikkerhed omkring, hvem der kan/bør tage ansvar for at intervenere i den givne situation.

Det er ikke altid at ofre for seksuel chikane er villige til at tale om hændelsen eller gøre noget ved det, de har oplevet. Men en seriøs ledelse med respekt for alle medarbejdere, vil informere ofrene for seksuel chikane om, at de kan få support. Og for at sikre sig, at denne information lykkes, kan organisationen ’lege lidt’ med den nudge, der er kendt som ”Messenger” (informationskilden), som er en nudge, der ser tingene fra ofrets perspektiv. Valget af informationskilde har stor betydning for, hvordan modtageren responderer på informationen, og Messenger-teknikken tager udgangspunkt i folks automatreaktioner på informationskilder. De afhænger bl.a. af, hvordan de opfatter kildens autoritet og troværdighed, af ligheden mellem informationskilden og modtageren, samt af hvilke følelser modtageren har for informationskilden.

En besked fra en CEO – hvis han/hun vel at mærke nyder respekt og har et godt omdømme – er langt stærkere end en henkastet bemærkning om klagemuligheder under en træningssession i seksuel chikane. Men det behøver overhovedet ikke at være en CEO eller i det hele taget kun én person. Hvis det passer ind i konteksten og er ladsiggørligt, kan man diversificere Messengerrollen og udpege flere forskellige Messengers. Informationskilden(erne) skal bare altid have medarbejderens respekt og tillid.

Virksomheder bør generelt ændre deres opfattelse af seksuel chikane fra at være noget, som forekommer meget sjældent til at være noget, som sker ganske ofte og i det hele taget betragte det som et socialt problem. På den måde kan de udvikle organisationen henimod øget transparens og større opmærksomhed på seksuel chikane vha. sociale påvirkningsnudges. Disse nudges udnytter den kendsgerning, at det har stor indflydelse på vores egen adfærd, hvad mennesker omkring os gør og tænker. Hvis folk ikke selv kan afgøre, hvad den passende adfærd er, så kigger de på andres opførsel og søger social vejledning på den måde. Det er det, der gør, at informationsdisclosure skaber konkurrence blandt virksomheder. For at undgå at få et dårligere image end konkurrenterne, efterligner mange virksomheder andres CSR-performance. Det gælder også for fænomenet seksuel chikane. Så hvis virksomheden har styr på det, skal den offentliggøre audits, rankings, eller statistikker. Og andre virksomheder vil se den som et forbillede på det felt og efterligne dens praksis.