麻豆社区

Ordblinde, der drømmer om at starte egen virksomhed, har gode forudsætninger for at lykkes. De har ofte styrker som kreativitet, visualisering og strategisk tænkning, og er gode til at finde nye og utraditionelle løsninger, som er værdifulde egenskaber for iværksættere.

- Ordblindhed kan både være en byrde og en styrke for iværksætteri. Mange ordblinde har gennem livet opbygget særlige kompetencer for at kompensere for deres udfordringer. De kan opnå stor succes som iværksættere, hvis de fokuserer på deres styrker i udviklingen af deres forretningsmodel og samtidig organiserer sig, så de får støtte til det, der er svært, siger professor Kim Klyver fra Institut for Erhverv og Bæredygtighed.

I et nyt forskningsprojekt har han undersøgt, hvad der motiverer ordblinde, spirende iværksættere til at starte egen virksomhed.

Drivkraft og vedholdenhed

Undersøgelsen viser bl.a., at en stor del af dem er meget entreprenante.

- En højere grad af ordblindhed hænger ofte sammen med højere intentioner om at blive iværksætter inden for den nærmeste fremtid. Denne gruppe med høje iværksætterintentioner er også kendetegnet ved en høj entreprenant selveffektivitet og en generel stor arbejdsindsats i deres arbejdsliv, som gør iværksætterlivet særligt attraktivt, siger Kim Klyver.

Tager man et kig på iværksætterlandskabet, er ordblinde faktisk overrepræsenteret blandt iværksættere, mens de kan have sværere ved at passe ind på arbejdsmarkedet. Men Kim Klyver peger på flere grunde til, at ordblindhed kan være en styrke i iværksætteri.

- Ordblinde er vant til at møde store udfordringer og giver sjældent op uden videre. Mange er også gode til at kende deres begrænsninger og uddelegerer f.eks. opgaver, som andre kan løse bedre. Jeg er meget imponeret over de evner og den vedholdenhed, som mange af iværksætterne har vist.

Iværksætteri af lyst eller nød

Der findes kun fire andre akademiske studier med fokus på iværksætteri og ordblindhed, og Kim Klyvers forskningsprojekt er det første, der går i dybden med, hvorfor og hvordan ordblinde vælger at starte egen virksomhed.

- Størsteparten er drevet af deres passion og deres unikke kompetencer – det kalder vi frivilligt iværksætteri – mens en mindre gruppe ser det som en nødvendighed på grund af manglende karrierealternativer, såkaldt flugt-iværksætteri, siger Kim Klyver.

Forskellen viser sig typisk ved, hvordan de to grupper griber iværksætterlivet an.

De frivillige iværksættere ser muligheder og stræber efter personlig vækst og resultater. De lægger kræfter i det, de er gode til, og er ikke bange for at sige nej eller bede om hjælp til opgaver, de ikke er så gode til.

Flugt-iværksætterne går derimod generelt efter det sikre og velkendte. De forsøger at undgå risici og svære opgaver og skjuler ofte deres udfordringer, f.eks. ordblindhed, i stedet for at søge hjælp og støtte. De ender i flugt-iværksætteri, fordi de gennem livet ikke har udviklet de samme kompetencer til at kompensere for deres udfordringer og derfor mangler andre gode karrierealternativer.

- Det er selvfølgelig ikke helt sort-hvidt. Iværksættere med fokus på sikkerhed kan godt ende i frivilligt iværksætteri, hvis de oplever positive følelser og støtte fra deres omgivelser. Omvendt kan iværksættere, der normalt ser muligheder, havne i flugt-iværksætteri, hvis de mangler den nødvendige støtte, siger SDU-professoren.

Mod på og støtte til iværksætteri

Kim Klyver håber, at hans forskning kan bidrage til to ting.

- For det første håber jeg, at min forskning vil give flere ordblinde mod på og lyst til at forfølge deres iværksætterdrømme. Der er et stort uudnyttet potentiale blandt ordblinde, som kan blive succesfulde iværksættere. Hvis vi kan hjælpe dem med at bygge deres forretningsideer op om deres styrker og organisere sig ud af deres svagheder, har det stor værdi – både for den enkelte og for samfundet, siger han.

Han peger også på, at erhvervsfremmesystemet kan blive bedre gearet til at hjælpe ordblinde med deres iværksættereventyr:

- Der er mange personer med ordblindhed, der finder vej til erhvervsfremmesystemet, men de bliver ofte mødt som en homogen gruppe af neurotypiske. Med en øget forståelse for, hvordan ordblinde giver sig i kast med iværksættereventyret, kan vi hjælpe dem endnu bedre. Erhvervsfremmesystemet kan f.eks. spille en vigtig rolle, når ordblinde skal håndtere deres udfordringer, slutter Kim Klyver.