麻豆社区

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er n氓desl酶s. De f酶rste tegn er ellers til at overse; lidt kl酶en, ikke v忙rre end et myggestik. Men s氓 rammer feberen.

Siden f酶lger bylder, karakteristiske kulsorte s氓rskorper, h忙vede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medf酶re d酶den, da patienter f氓r lungerne fyldt af blodig v忙ske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 . Op mod .

Dens oprindelse var opt酶ningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

 fordi miltbrandsporerne havde overlevet s氓 lang tid.

Bakterien var i 75 氓r forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedeb酶lge med - for de arktiske egne 鈥� uvante temperaturer p氓 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne t酶ede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det f酶rste af mange i takt med, at mikrober vil t酶 op og blive vakt til live, n氓r den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Global opvarmning t酶r bakterier og vira op

 Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og t酶r op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overv氓gning af sygdomme i arktiske omr氓der er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge p氓 forskellige muligheder, s氓 de p氓 sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

鈥漋i vil gerne overv氓ge vand og jord i n忙rheden af permafrostomr氓der 鈥� det hele i realtid, alts氓 live,鈥� fort忙ller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

En  i 2018 spekulerer i, at 鈥漵ygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, m氓ske findes nedfrosset i permafrosten鈥�.

Ligesom man i 2014, i et , som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 氓rhundrede efter den var frosset ned.

- 鈥漈ruslen er reel. Derfor er det m氓let p氓 sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske omr氓der. I f酶rste omgang er der dog tale om et netv忙rksprojekt, hvor det handler om at l忙re hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst,鈥� fort忙ller Roana de Oliveira Hansen.

Alarmsystem skal udvikles

NanoSYD har igennem en r忙kke tidligere forskningsprojekter opbygget en indg氓ende viden indenfor live-overv氓gning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet b忙rbare systemer til p氓visning af kemisk forurening.

Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter p氓 omr氓det.

Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, 麻豆社区-forskerne sammen med det etablerede netv忙rk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige l酶sning p氓 problemet, og p氓 sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

 Men, hvad sker der s氓, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 氓r gammel, potentiel farlig bakterie?

- 鈥滵er skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer omr氓det og personer i umiddelbar n忙rhed. Vi er s氓 heldige at have prof.  i vores netv忙rksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den opt酶ende permafrost i det arktiske 酶kosystem, og er 茅n af de st酶rste specialister p氓 omr氓det,鈥� fort忙ller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i f酶rste omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde s忙rligt 酶je med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at l酶se opgaven.

Det er m氓let, at netv忙rksprojektet skal f酶re til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus p氓 at udvikle den n酶dvendige teknologi.