5 akt. Storhed og fald
Tour de France er storhed og fald. Det er kampen mellem ĂŠstetikken og etikken. Det er historien om Olympens guder, der afslĂžrer deres menneskelighed. LĂŠs hvorfor i 5.akt: afslutningen.
En rytters succes afhĂŠnger af musklernes kvalitet, forstandens skarphed og
karakterstyrke, og sÄ findes der den der sÊrlige gnist, der kan antÊndes i
en gudsbenÄdet rytter.
Et elektrisk stÞd, en mirakulÞs gnist, der kan fÄ rytteren til at
eksplodere, sÄ de udfÞrer overmenneskelige bedrifter.
SĂ„dan beskrev Roland Barthes den styrke, en god rytter i Tour de France er gjort af, i sit essay fra 1957.
Men, skriver han videre, der eksisterer en forfÊrdelig parodi pÄ den mirakulÞse gnist: doping.
âAt dope en rytter er lige sĂ„ kriminelt som at efterligne Gud; derved berĂžver man Gud hans privilegerede eneret pĂ„ den mirakulĂžse gnistâ, skrev han.
Doping er blasfemi. Et moralsk forfald. Alligevel er der ingen rytter i Tour de France, der vinder lÞbet pÄ ren viljekraft, understreger medieforsker pÄ SDU Bo Kampmann Walther.
For Tour de France er ogsÄ historien om Olympens guder, der afslÞrer deres menneskelighed.
En illusorisk verden
Er I klar over, hvad det krĂŠver for kroppen at blive restitueret?, spurgte Bjarne Riis engang lettere irriteret en flok journalister, der havde stimlet sig sammen foran ham, fortĂŠller Bo Kampmann Walther.
- Pausen, der fulgte efter hans spÞrgsmÄl, markerede en tydelig irritation, siger han.
- For hvor var journalisterne dog illusionsbefÊngte, naive og muligvis ogsÄ uetiske at tro, at en sÄdan kropslig prÊstation som Tour de France, ville vÊre muligt, hvis man kÞrte pÄ ren uskyld og restitution.
Danske Tour-helte:
'Syndebukken'
âHer gĂŠlder alle kneb, lige fra den bedst designede klinge til den mindst sporbare bloddoping.
At tro Tour de France er en ren begivenhed er en drĂžm, mener Bo Kampmann Walther.
- Man mÄler de kropslige og sportslige prÊstationer op imod en illusorisk verden, hvor alt er godt og rent, men det kan man ikke. For hvis det var sÄdan, ville det vÊre et kedeligt lÞb. Rytterne ville kÞre for langsomt. De ville vÊre alt for trÊtte. De ville aldrig kunne nÄ at restituere, siger han.
- Hvis der ikke var doping i Tour de France, sÄ gad man ikke se det, men man flirter hele tiden med mekanismerne for det.
Fra ĂŠstetik til etik
Tour de France som narrativ hviler pÄ en romantisering, der gennemsyrer hele Êstetikken omkring lÞbet. De store bjerge. Lidelsen. Overvindelsen, forklarer Bo Kampmann Walther.
- Tour de France er ikke blot ekstremsport. Det er ogsÄ poesi. Det er ideen om det skÞnne, det gode og det sande. Men nÄr denne romantisering kammer over i en romantisering af lÞbet som vÊrende en ren tilstand, bevÊger man sig fra det Êstetiske til det etiske, siger han.
- Vi hylder rytteren, nÄr han kÊmper sig op over bjergene. Vi ser pÄ ham med stolthed, nÄr han stÄr pÄ det lydlÞse bjerg, hvor kun guderne hvisker, men sekundet efter river vi ham med bulder og brag ned i sÞlet.
- Det sÄ vi med Michael Rasmussen. Her hoppede man fra det Êstetiske, hvor vi hyldede hans prÊstation hele vejen op ad bjerget, for sÄ derefter, DYK, over i det etiske, hvor han havde forbrudt sig mod baseline.
De faldne helte
Listen over Tour de France-helte, der er faldet fra tinderne, er lang. Her er nogen af de mest spektakulĂŠre:
Danske Michael Rasmussen kĂžrte fra alt og alle pĂ„ Colâd Aubisque i 2007 og lĂ„ til at vinde Tour de France. Men sammen aften smed hans hold Rabobank ham ud af lĂžbet pĂ„ grund af dopingmistanke. I 2013 indrĂžmmede Michael Rasmussen omfattende doping i det meste af sin professionelle cykelkarriere
Lance Armstrong kvĂŠrnede alt og alle i Tour de France fra 1999-2005, hvor amerikaneren blev indbegrebet af den gule trĂžje og vandt syv Ă„r i trĂŠk. I 2012 blev han fundet skyldig i ulovlig doping og fik frataget alle sine Tour de France-titler. I dag er der ikke nogen vinder af Tour de France fra 1999-2005.
I 1998 ramte den fĂžrste alvorlige dopingskandale lĂžbet, da hele Festina-holdet med bl.a. den populĂŠre franske klatrer Richard Virenque blev smidt ud af Tour de France, efter en soigneur fra Festina blev stoppet med store mĂŠngder doping i bilen.
- Det svarer til den sardoniske fryd, folk har haft under karnevallerne i 1300-tallet, hvor de endelig pĂ„ den ene dag om Ă„ret bogstavelig talt vendte rĂžven i vejret til guderne: âSĂ„ kan de lĂŠre det. Herremanden er et svinâ, siger Bo Kampmann Walther.
- PĂ„ denne dag kunne de hive herremanden ned fra hĂžjderyggen, hvor han boede, og hele vejen ned i sĂžlet til grisene. Akkurat som vi sĂ„ det, da Bjarne Riis, Ărnen fra Herning, med et blev reduceret til Bjarne Gris, siger han.
âHvert Ă„r skuffes man over, at lĂžbet ikke er rent, alligevel formĂ„r lĂžbet at genopstĂ„ Ă„r efter Ă„r ud fra en forgĂžglet ide om, at lĂžbet nu er rent og jomfrueligt.
IfÞlge Bo Kampmann Walther burde vi egentlig skamme os. For vi elsker at heppe og holde med en, der kÊmper sig til toppen for sÄ lige efter at pille vedkommende ned igen.
- SĂ„ kan vi sige til hinanden, hvad vi Ă„benbart alle hele tiden havde tĂŠnkt: Ja, jeg synes nok, der var noget lusket over Bjarne Riis og Michael Rasmussen.
- Derfor var glÊden stor, da Michael Rasmussen sejrede, for sÄ kunne vi med dets stÞrre glÊde hive ham hele vejen fra Olympen og de hÞjere luftlag og ned til et bÞvet pressemÞde, hvor han vippende nervÞst pÄ en campingstol indrÞmmede, han havde taget doping. Bang! SÄ var han ligesom i jordhÞjde igen.
Storhed og fald
I Tour de France er der altsÄ ikke langt fra den ene yderlighed til den anden. Der er ikke langt fra storhed til fald. BÄde under og efter Tour de France. Men den bevÊgelse er ogsÄ en del af narrativet, siger Bo Kampmann Walther.
- Det interessante er, at hvert Är skuffes man over, at lÞbet ikke er rent, alligevel formÄr lÞbet at genopstÄ Är efter Är ud fra en forgÞglet ide om, at lÞbet nu er rent og jomfrueligt. Men sandheden er, at vi alle godt er klar over, at det er en illusion.
âFaldet fra tinderne er langt, og man slĂ„r sig hĂ„rdt.
IfÞlge Bo Kampmann Walther skyldes det, at vi tÊnder for Tour de France og sÊtter os til rette pÄ publikumssÊderne med samme indstilling, som publikum i sin tid satte sig til rette foran scenen for at bevidne en af Holbergs komedier.
Nemlig velvidende, at de nu skulle se noget om nogen pÄ scenen, der skulle fremstÄ perfekte, men som alligevel havde en brist, og at deres umiddelbare perfekte karakterer dermed blot var det rene illusionsmageri.
- Akkurat ligesom vi sÄ pÄ Pantani, der sprang ud over sin egen rolle og blev lÞbskonge. Hvilket mirakel. Lige indtil, ha!, han havde jo snydt. Han var dopet. Eller som Armstrong, der kvÊrnede sig igennem lÞbende som en direktÞr i sit eget firma. UtrovÊrdig og en skide chef. Men sÄ, pludselig, hvilken gave, hvilken befrielse: Armstrong havde ogsÄ taget doping. à h endelig!, selvfÞlgelig havde han snydt, den idiot.
Alle kneb gĂŠlder
Listen over dopede cykelhelte er lang. Men ifÞlge Bo Kampmann Walther mÄ man forstÄ, at i et lÞb som Tour de France gÊlder alle kneb.
- Det er for mig at se en naiv og lidt farlig illusion at tro, at sport pÄ de hÞje konkurrencenagler udelukkende handler om fÊllesskaber og gode solide kerne-grundtvigianske ideer. Vi kommer altsÄ hÞjere op, end der hvor Foreningsdanmark stopper, nÄr det gÊlder ekstremsporten. Her gÊlder alle kneb, lige fra den bedst designede klinge til den mindst sporbare bloddoping.
âVi ser pĂ„ ham med stolthed, nĂ„r han stĂ„r pĂ„ det lydlĂžse bjerg, hvor kun guderne hvisker, men sekundet efter river vi ham med bulder og brag ned i sĂžlet.
- Tour de France-narrativet er designet til, at cykelrytternes skrÞbelighed skal afslÞres, sÄ ideen om et rent lÞb foregÄr pÄ en forvrÊnget baggrund, nÄr nu det er meningen, at skrÞbelighederne stikker ud, og nogen falder igennem, siger han.
SpÞrgsmÄlet er derfor oplagt. Lever cykelheltene i Tour de France-dramaet sÄ overhovedet lykkeligt til deres dages ende?
Og svaret fra Bo Kampmann Walther falder da ogsÄ prompte:
- Nej! Der er absolut intet sundt ved sporten, og mÄske fÄr de kindkys, men de bliver ogsÄ hjulbenede, og faldet fra tinderne er langt, og man slÄr sig hÄrdt.
MĂžd forskeren
Bo Kampmann Walther er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i de litterĂŠre og filosofiske aspekter af medier.
