Â鶹ÉçÇø

Katrine Bergkvist Borch forsvarer sin ph.d.-afhandling Omsorgsfuld og æstetisk naturfagsundervisning i naturbaserede læringsmiljøer: en monstrøs undersøgelse onsdag den 22. april 2026.

I den forbindelse giver hun en forelæsning med titlen: Fra monstrøs metode til didaktisk værdi: Æstetik, omsorg og naturbaserede læringsmiljøer i naturfagsundervisning?

Hvordan kan naturfagsundervisning i naturbaserede læringsmiljøer gentænkes og videreudvikles gennem æstetiske og omsorgsfulde tilgange?

Det spørgsmål står centralt i Katrine Bergkvist Borchs afhandling, som tager afsæt i naturfagsdidaktisk forskning og kombinerer den med Science and Technology Studies (STS), pragmatisk erfaringsfilosofi og posthumanisme. Den overordnede ambition er at gentænke naturfagsundervisning i naturbaserede læringsmiljøer, så undervisningen i højere grad tager højde for relationer mellem mennesker, natur, materialer og teknologier. Særligt biologiundervisning i den danske grundskole og gymnasium danner rammen for undersøgelserne, som bidrager med nye teoretiske, metodologiske og empiriske perspektiver på undervisningspraksis og feltarbejde i naturfag.

Æstetiske erfaringer og mere-end-menneskelig agens

Teoretisk trækker afhandlingen på John Deweys forståelse af æstetisk erfaring, hvor vi ser læring som en kropslig, affektiv og meningsskabende proces, og hvor vi forstår undervisning ikke blot som formidling af viden, men som noget, der opstår gennem sanselige og erfaringsbaserede møder med omverdenen.

Samtidig bidrager posthumanistiske perspektiver med en forståelse af agens som distribueret – noget, der opstår i samspil mellem mennesker og mere-end-menneskelige aktører som fx landskaber, teknologier og andre arter. Inspireret af blandt andre Donna Haraway, Karen Barad, Andrew Pickering og Robin Wall Kimmerer undersøger afhandlingen, hvordan vi kan forstå viden som situeret, relationel og frembragt gennem praksis.

Naturfagsundervisning som worlding

Med inspiration fra Donna Haraways begreb worlding (i sin afhandling bruger Katrine Bergkvist Borch begrebet på dansk: “at verdne”) analyserer afhandlingen, hvordan naturfagsundervisning ikke blot foregår i naturen, men aktivt er med til at skabe verdener og relationer. I forlængelse heraf inddrager Bergkvist Borch Karen Barads forståelse af ontologi og epistemologi som sammenfaldende – en såkaldt onto-epistemologi (en forståelse af, at viden opstår i samspil mellem mennesker, natur og materialer).

Afhandlingen placerer sig dermed i krydsfeltet mellem pragmatisk erfaringsfilosofi og posthumanistisk tænkning og foreslår en gentænkning af naturfagsdidaktik, der fremmer æstetisk engagement og omsorgsfulde relationer i en post-antropocæn sammenhæng, altså en sammenhæng, hvor mennesket ses som én blandt mange aktører, bl.a. planter, dyr, mikroorganismer, materialer og teknologier.

Monstrøse metoder og eksperimenterende forskningspraksisser

Metodologisk bidrager afhandlingen med at udvikle og anvende såkaldte monstrøse metoder. Det er sammensatte, fragmenterede og hybride metoder, som er forankret i et performativt forskningsparadigme, og bruger postkvalitative og kunstneriske tilgange i forskningen.

Gennem eksperimenterende, kropslige og æstetiske forskningspraksisser bliver viden skabt på nye måder, som udfordrer mere traditionelle metodiske tilgange til naturfagsdidaktisk og posthumanistisk uddannelsesforskning.

Feltarbejde i naturbaserede læringsmiljøer

Katrine Bergkvist Borch har hentet sin empiri gennem omfattende feltarbejde i naturbaserede læringsmiljøer, herunder følgeforskning til Geo og Bio Science Center Syd samt NAFA-sommerskolen Arter, oplevelser og æstetik. Desuden har hun inddraget performancebaserede eksperimenter og refleksive skriveprocesser.

Gennem monstrøse analyser viser empirien, hvordan teknologier, landskaber og arter er med til at skabe naturfagsundervisningen, og hvordan æstetiske og omsorgsfulde dimensioner kan åbne for nye didaktiske muligheder.

Et væsentligt bidrag til naturfagsdidaktisk forskning

Afhandlingen udgør et markant teoretisk og metodologisk nybrud i dansk naturfagsdidaktisk forskning og bidrager til både nationale og internationale diskussioner om posthumanistiske pædagogikker, æstetisk læring og det at lære med mere-end-mennesker.