Klinik for Senfølger efter Kræft på Odense Universitetshospital (OUH) er en tværfaglig klinik, der arbejder med udredning, afklaring og behandling af komplekse senfølger hos patienter efter kræft.
Klinikken benytter en bio-psyko-social tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af senfølger.
Klinikkens forskning fokuserer på at skabe ny viden om behandling og lindring af komplekse fysiske, psykiske og sociale senfølger efter endt kræftbehandling. Klinikkens forskning bidrager til den nationale indsats for bedre håndtering af senfølger efter kræft og understøtter den politiske dagsorden om udvidet fokus og etablering af senfølgecentre i alle regioner.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning eller invitere til samarbejde om ny forskning, så kontakt da vores dygtige forskere.