Â鶹ÉçÇø

Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Menu

T.E. Andersens forskningsgruppe

T.E. Andersens forskningsgruppe

Thomas Emil Andersens forskningsgruppe er en del af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. Vores mål er, gennem basalforskning og translationel forskning i samarbejde med virksomheder, at udvikle ny behandling og diagnostiske metoder som kan nedbringe problemerne forbundet med hospitalsinfektioner.

Billeder medarbejdere

 

  

Medlemmer

Thomas Emil Andersen, cand.scient., ph.d., professor
Rune Micha Pedersen, overlæge, ph.d., klinisk lektor
Kristian Stærk, læge, ph.d., postdoc
Ditte Rask Tornby, cand.scient., ph.d.-studerende
Jens Sivkær Pettersen, cand.scient., ph.d., postdoc
Line Lundegård Bang, bioanalytiker, cand.scient.san., ph.d.-studerende
Julie May Jensen, dyretekniker
Anna Damsbo Jensen, cand.scient., ph.d., erhvervspostdoc
Kamilla Bou Færch, laborant

 

Vi samarbejder med  Forskningsenheden for Molekylær Mikrobiologi ved SDU.

Læs om blærebetændelse på vores hjemmeside:

 

 

Forskning

Hospitalserhvervede infektioner udgør et stort problem i sundhedsvæsenet. På hospitaler bringes smitsomme mikroorganismer og svækkede patienter tæt sammen og dette skaber gode betingelser for spredning af infektioner. Brugen af medicinsk udstyr, såsom katetre eller implantater, medfører desuden forøget risiko for infektion, da mikroorganismer nemt koloniserer de kunstige materialer og herfra spreder sig til væv og blod. Ofte gives langvarig antibiotikabehandling til hospitalspatienter, hvilket kan medføre antibiotikaresistens og udbrud af bakterieinfektioner som er svære at behandle. Virusinfektioner er ligeledes et problem på hospitaler og manifesterer sig typisk mere alvorligt og med længere sygdomsforløb i indlagte patienter.

T. E. Andersens forskningsgruppe er et tværfaglige team af læger og molekylærbiologer som forsker i disse infektioner. Vi har etableret en række innovative in vitro modeller, herunder avancerede cellekulturinfektionsmodeller som understøtter vores forskning i urinvejsinfektion, tarminfektion og intravaskulær infektion. Ved hjælp af slangesystemer og flowkamre simulerer vi bakteriel biofilm på medicinsk udstyr, og studerer denne særlige infektionspatogenese ved hjælp af avanceret mikroskopi og genetisk profilering. Hypoteser som opstår i vores in vitro-studier testes i dyremodeller, herunder muse, grise og får. Sidstnævnte anvendes desuden i test og udvikling af nye lægemidler, vacciner, og medicinsk udstyr mhp. at forebygge og forbedre behandling af hospitalsinfektioner.

Endelig driver T. E. Andersens forskningsgruppe regionens eneste BSL-3 virusdyrkningslaboratorium som blev brugt intensivt under COVID-19 pandemien til at studere effekten af vacciner mod SARS-CoV-2. Nu anvender gruppen sin ekspertise inden for dyrkning og håndtering af smitsomme luftvejsvirus til at studere antivirale midler mod SARS-CoV-2, RS-virus og influenza, samt evaluere smitsomheden hos patienter inficeret med disse virus.

Kollage af billeder

 
 

Igangværende forskningsprojekter

I dette projekt, som støttes af EU og Innovationsfonden, samarbejder vi med Dansk Fundamental Metrologi under DTU (DK), virksomheden LightNovo ApS (DK) og virksomheden Standa (LT) om at udvikle et miniature Raman spektrometer. Det håndholdte spektrometer udvikles til at kunne identificere bakterier direkte i sår, som et redskab til hurtigt at identificere begyndende sårinfektion. Svage patienter og patienter med svækkede immunforsvar er udsatte for sårinfektioner, som hvis de opdages for sent kan føre til amputation eller død. Derfor er hurtig påvisning af begyndende infektion essentielt. Med teknologien der udvikles i dette projekt , håber vi i teamet at kunne udruste læger med et instrument som hurtigt kan give en indikation af, om der er problematiske bakterier i såret.

Projektet støttes af EU EUREKA Eurostars programmet og forløber i perioden marts 2023 – august 2025.
TELEGRAFT er et multi-disciplinært projektsamarbejde mellem 10 partnere fra Tyskland, Litauen, Portugal, Spanien, Sverige og Danmark. Målet med projektet er at udvikle en vævs- og blodkompatibel kunstig blodåre som kan anvendes ved dialyse. Behandling af dialysepatienter kræver hyppig adgang til blodbanen, og her anlægges hos nogle en kunstig blodåre som kan tåle de mange kanylestik som dialysen kræver. Der er dog problemer med nuværende kunstige blodårer som ofte genkendes som fremmed i kroppen og derved giver anledning til inflammation, vævsindvækst, blodpropper og infektion. I dette EU-støttede projekt forsøger vi at løse disse problemer gennem brug af ny materialeteknologi.   

Projektet er støttet med 4.8M€ af EU og forløber i perioden september 2022 til december 2027.
I dette projekt samarbejder vi med SDU-spinoff virksomheden GlyProVac, den hollandske adjuvans-virksomhed LiteVax, og den belgiske sensor-virksomhed Spectralys Biotech om at udvikle en vaccine mod tilbagevendende blærebetændelse (cystitis). I projektet udnyttes at overfladen på bakterier indeholder særlige glykosyleringer, som, hvis dette udnyttes i vaccineudvikling, vil kunne forbedre immunresponset over for bakterien. Til test af vaccinen anvendes forskningsgruppens grisemodel for blærebetændelse. 

Projektet er støttet af EU’s Eurostars program og forløber i perioden forår 2023 – forår 2027.

I dette projekt har vi siden starten af COVID-19 pandemien arbejdet på at afdække smitterisiko blandt covid-smittede hospitalspatienter og borgere, samt analysere effekten af COVID-19 vacciner. I projektet har gruppen etableret ét af DK’s eneste viruslaboratorier godkendt til at dyrke og arbejde eksperimentelt med SARS-CoV-2. Der arbejdes i projektet med dyrkningsassays herunder plaque assay som anvendes til at estimere virusindholdet i prøver fra specifikke patientgrupper og borgere. Projektet har gennem pandemien bidraget til at vurdere hvorvidt indlagte patienter reelt bærer smitsom virus. 

Projektet har i perioden 2020-2023 modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, Region Syddanmark og statens ekstraordinære fond til corona-relateret forskning og innovation.


Projektgruppen modtog i april 2023 en ny bevilling på 997.000 kr. fra Region Syddanmark til forskningsprojektet "Undersøgelse af smitsomhed hos patienter med viral luftvejsinfektion mhp. optimering af isolationsstrategi".  Her analyserer projektgruppen prøver fra patienter med COVID-19, RS-virusinfektion og influenzainfektion for at afdække smitterisici.

Projektet samler for første gang afdelingens kompetencer inden for klinisk og eksperimentel forskning i tarminfektioner og sigter efter at belyse patogenesen bag Clostridium difficile tarminfektion med henblik på udvikling af nye behandlingsmetoder. Infektioner med C. difficile er et stort problem, særlig på hospitaler, da bakterien er resistent over for flere gængse antibiotika. Patienter, som pga. antibiotikabehandling mister deres naturlige, sunde tarmflora, er i risiko for at blive koloniserede med C. difficile da den, som den eneste, kan overleve behandlingen. Derved risikerer patienter at blive kronisk inficerede med bakterien, hvilket kan have store konsekvenser for patientens helbred. C. difficile er svær at dyrke og undersøge i laboratoriet, bl.a. pga. dens særlige krav til iltfrie forhold i omgivelserne. Af den grund ved man relativt lidt om bakterien. I projektet udvikles en særlig anaerob (iltfri) tarminfektionsmodel som nøje efterligner forholdene i tyktarmen. Med denne model kan projektteamet studere C. difficile’s kolonisering af tarmepitel under de korrekte forhold. Dette åbner op for test af nye behandlingsmetoder, som sigter mod at fjerne bakterien fra tarmen og samtidig understøtte en genetablering af den naturlige tarmflora. Projektet støttes af MICA fonden, Innovationsfonden, Novo Nordisk Fonden, samt Region Syddanmarks og SDU's proof-of-concept midler.

 

Nyligt afsluttede forskningsprojekter

Projektet anvender tarminfektionsmodellen omtalt ovenfor til at afdække VRE-bakteriens evne til at kolonisere menneskets tarm. Det antages, at én af grundene til at denne bakterie så effektivt spreder sig blandt hospitalspatienter, er dens evne til hurtigt at kolonisere tarmen når patienten er i antibiotikabehandling. Med avancerede tarmepitel flowmodeller undersøges dette for første gang.

Projektet modtog støtte fra OUH og Region Syddanmark.
Projektsamarbejde med OUH’s Urinvejskirurgisk Afdeling L, Tromboseforskningsenheden ved Sydvestjysk Sygehus og Coloplast A/S.

I projektet belyses grundlæggende urinvejsinfektionspatogenese ifm. recidiverende blærebetændelse med særlig fokus på kateterbrugere og patienter med neurogen blære.

Projektet modtog støtte fra Region Syddanmark og Coloplast A/S.
Projektsamarbejde med Dansk Fundamental Metrologi under Nano-DTU, BacAlert IVS og art photonics GmbH. I BacSens udvikles et apparat som muliggør øjeblikkelig identifikation af patogene bakterier baseret på Raman spektroskopi.

Projektet modtog støtte af EU gennem Eurostars EUREKA programmet.
Se artikel om BacSens i Ingeniøren .
Læs BacSens pressemeddelelse .
I dette projekt samarbejder vi med SDU-spinoff virksomheden GlyProVac, det tyske forskningsinstitut Fraunhofer (DE) og virksomheden Epitopic GmbH (DE) om at udvikle en vaccine mod tilbagevendende blærebetændelse (cystitis). I projektet udnyttes at overfladen på bakterier indeholder særlige glykosyleringer, som, hvis dette udnyttes i vaccineudvikling, vil kunne forbedre immunresponset over for bakterien. Til test af vaccinen anvendes gruppens grisemodel for blærebetændelse. 

Projektet er støttet af EU’s Eurostars program og forløber i perioden forår 2021 – forår 2024.

Projektsamarbejde med Biomodics ApS (DK) og Venair Iberica SA (ES).
I projektet udvikles nye, innovative antimikrobielle ballonkatetre til infektionsfri drænage af urinvejene.

Projektet modtog støtte fra EU’s Horizon 2020 Eurostars program.
 

Publikationer










 



















Trink J, Li R, Palarasah Y, Troyanov S, Andersen TE, Sidelmann JJ, Inman MD, Pizzo SV, Gao B, Krepinsky JC. Activated alpha 2-macroglobulin is a novel mediator of mesangial cell profibrotic signaling in diabetic kidney disease. Biomedicines 2021, 9(9), 1112.



 

Sidst opdateret: 24.04.2025