EU-afstemning for dummies
Har du helt styr pĂ„, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 3. december? Og hvad er scenarierne ved et âJaâ og et âNejâ? Ny Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen SĂžrensen fra Juridisk Institut, som bla. har EU-strafferet og retsforbeholdet som forskningsomrĂ„der.
Hvad stemmer vi om?
- GrundlÊggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU. Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhÊng ikke et EU-land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne pÄ omrÄdet. Med en tilvalgsordning fÄr vi mulighed for at vÊlge, om vi vil vÊre med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
Hvad sker der, hvis vi stemmer âNejâ?
- Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europolsamarbejdet pĂ„ den gamle lovs vilkĂ„r.Ìę
- Derfor mĂ„ vi sĂžge at fĂ„ parallelaftaler (sĂŠraftaler), hver gang vi vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En parrallelaftale kan nemt tage 5 Ă„r at fĂ„ i stand.Ìę
- Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, sĂ„ er vi dem, der ikke kan lide sild. Lige nu, fĂ„r vi lov at gĂ„ til bords alligevel â men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad sker der, hvis vi stemmer âJaâ?
- Stemmer vi ja, bliver vi â pĂ„ retsomrĂ„det â et fuldgyldigt EU-land. Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om international kriminalitet og international efterforskning.Ìę
- Det betyder dog ogsĂ„, at Europol og Schengen fĂ„r overstatslig status â til gengĂŠld vil det ogsĂ„ betyde, at hvis der kommer nye regler som fx âEuropol 3.0â, efter vi nu er ved at gĂ„ fra âEuropol 1.0â til âEuropol 2.0â kan vi frit vĂŠlge til eller fra igen.Ìę
- SÄ kan vi sÄ at sige sidde med i julefrokostens festudvalg.
Ìę
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
