Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien

01-09-2025
Året 2020 blev året, hvor verden for alvor stiftede bekendtskab med covid-19. I Danmark blev der udrullet en række samfundsmæssige tiltag og restriktioner for at reducere antallet og typen af kontakter mellem mennesker, herunder nedlukning af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, forsamlingsforbud og rejserestriktioner. Derudover blev der iværksat tiltag med fokus på at skabe mere sikre kontakter, f.eks. brug af værnemidler, tests og karantæne. Samlet set viser litteraturgennemgangen, at kombinationen af flere ikke-farmakologiske tiltag reducerede covid-19-smitte, herunder indlæggelser og dødelighed.

 

Formålet med denne delrapport er at bidrage til en samlet evaluering af myndighedernes håndtering af covid-19-pandemien i Danmark med særligt fokus på smittespredning. Evalueringen er igangsat på initiativ af Folketingets Epidemiudvalg og har til formål at skabe et overblik over og vidensgrundlag for den danske covid-19-håndtering. Mere specifikt er formålet med delrapporten således:
  • At belyse effekten af forskellige tiltag, herunder teststrategien, nedlukninger og andre ikke-farmakologiske tiltag, på smittespredningen.
  • At vurdere, hvilke indsatser der havde størst betydning for at inddæmme og begrænse smitten. 

Forfattere: Caroline Høier Dalsgaard, Lau Caspar Thygesen og Maria Holst Algren.