Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Chi-i-anden-test – markedsanalyse og matematik

Forløbet handler om at gennemføre en selvstændig markedsanalyse, hvor eleverne undersøger sammenhængen mellem to variable ved hjælp af en chi‑i‑anden‑test. Eleverne arbejder praktisk med at indsamle data og anvende statistiske metoder til at teste uafhængighed, mens de samtidig opbygger en teoretisk forståelse af, hvordan matematik kan kobles til afsætning.

Gennem arbejdet træner eleverne metodiske færdigheder med fokus på repræsentative stikprøver, databehandling og fortolkning af resultater. Undervejs bruger de deres faglige viden fra både matematik og afsætning til at forklare, hvordan statistiske analyser kan understøtte beslutninger i en markedsføringssammenhæng, og hvordan de kan bruge resultaterne i forbindelse med afsætning af produktet. 

Se opgaveformulering her

Fremgangsmåde

Iscenesættelse
Eleverne bliver præsenteret for opgaven med at vælge et produkt og formulere en nulhypotese. Som en del af introduktionen planlægger de dataindsamlingen med fokus på målgruppe, metode, sted, tidspunkt og stikprøvestørrelse. Målet er at give eleverne en klar ramme for, hvordan de skal arbejde med statistisk analyse i en markedsføringskontekst.
Handlingsfase
Eleverne gennemfører dataindsamlingen enten på skolen eller i byen og anvender den planlagte metode til at udføre en chi‑i‑anden‑test. Undervejs arbejder de med at koble praktiske observationer med teoretiske modeller og får erfaring med at anvende statistiske værktøjer til at undersøge uafhængighed mellem variable. 
Opsamling

Forløbet afsluttes med, at eleverne behandler og præsenterer deres resultater i klassen. De diskuterer, hvordan deres analyser kan bruges til at forstå sammenhænge i en markedsanalyse, og de inddrager relevante fagbegreber fra afsætning. Derudover reflekterer de over de udfordringer, de har mødt, og giver kritik af den valgte metode med fokus på styrker, svagheder og mulige forbedringer.

²ÑÃ¥±ô²µ°ù³Ü±è±è±ð

Gymnasiet

¹ó²¹²µÌý

  • Matematik

STEM

S: At anvende naturvidenskabelige principper for systematisk dataindsamling og forstå, hvordan statistiske metoder kan bruges til at undersøge sammenhænge mellem variable.

T: At arbejde med digitale værktøjer til datahåndtering og forstå, hvordan de understøtter statistiske analyser.

E: At overføre analyseresultater til en praktisk markedsføringsstrategi og reflektere over, hvordan data kan omsættes til handling.

M: At gennemføre chi‑i‑anden‑test, arbejde med stikprøveteori og udføre hypotesetest som grundlag for konklusioner.

Forslag til forløbsplan

  • Modul 1: Vælg produkt, definér nulhypotese og planlæg dataindsamling.
  • Modul 2: Dataindsamling.
  • Modul 3: Analyser data og overvej resultaterne i forhold til afsætning af produktet

 

Sidst opdateret: 03.12.2025