Âé¶¹ÉçÇø

Skip to main content

Klorofyl og farvepigmenter

Forløbet handler om at ekstrahere klorofyl og andre farvepigmenter fra blade eller grannåle og undersøge deres egenskaber ved hjælp af spektrofotometri. Eleverne arbejder praktisk med at udvinde pigmenterne og måle deres absorbans, mens de samtidig opbygger en teoretisk forståelse af molekylers struktur og lysabsorption. Gennem arbejdet træner eleverne naturvidenskabelig metode med fokus på variabelkontrol, databehandling og fortolkning af måleresultater. Undervejs bruger eleverne deres faglige viden fra biologi og fysik/kemi til at forklare, hvordan pigmenternes opbygning hænger sammen med deres funktion i planter, og hvordan Lambert-Beers lov kan anvendes som analytisk værktøj.

 

Fremgangsmåde

Se teori og opgaveformulering her

Iscenesættelse

Eleverne bliver præsenteret for opgaven at undersøge, hvilke farvede molekyler der findes i planter, og hvorfor klorofyl spiller en central rolle i fotosyntesen. Som en del af introduktionen får de forklaret, hvordan konjugerede dobbeltbindinger og delokaliserede elektroner skaber farve, og hvordan man kan udvinde og analysere pigmenterne gennem ekstraktion og spektrofotometri. Målet er at give eleverne en klar ramme for, hvad de skal udforske, og hvilke naturfaglige begreber der bliver centrale i forløbet.

Handlingsfase

Eleverne gennemfører en eksperimentel øvelse, hvor de arbejder med delokaliserede elektroner og konjugerede dobbeltbindinger samt med chromofore og auxochrome grupper. De fordyber sig i fotosyntese og fotosyntesepigmenter og udfører ekstraktion med fokus på polaritet og blandbarhed. Derudover anvender de spektrofotometri til at måle pigmenternes absorbans og arbejder med Lambert-Beers lov som grundlag for analysen.

Opsamling

Eleverne afslutter forløbet med at behandle og præsentere deres data, og de reflekterer over resultaterne af deres undersøgelser. Blandt andet diskuterer de, hvordan deres målinger understøtter deres forståelse af pigmenternes egenskaber, hvilke usikkerheder der kan have påvirket forsøget, og hvordan de naturfaglige begreber, de har arbejdet med, kommer til udtryk i deres analyser.

Hvordan oplever eleverne naturen og videnskaben på feltarbejde?

Se med her, hvor lærer og elever fortæller om deres besøg i Svanninge Bjerge og de faglige oplevelser, de har fået ud af det.

²ÑÃ¥±ô²µ°ù³Ü±è±è±ð

Gymnasiet

¹ó²¹²µÌý

  • Biologi
  • Kemi

Tidsforbrug

1 dag

STEM

S: At undersøge klorofyl og andre plantepigmenters rolle i fotosyntese og at forstå deres molekylære opbygning og lysabsorption.

T: At arbejde med spektrofotometre og forstå, hvordan de fungerer som måleinstrumenter. 

EAt designe og justere eksperimenter, så de opfylder krav om variabelkontrol og reproducerbarhed.

M: At udarbejde og fortolke grafer og at anvende lineær regression i forbindelse med Lambert-Beers lov.

Flere idéer

Forløbet kan udvides med en fysikfaglig fordybelse i lys og bølgefænomener, såsom interferens, diffraktion, brydning og absorption, hvis fysik indgår som andet fag.

Sidst opdateret: 01.12.2025