Parkering på universitetets p-pladser er gratis, men husk at holde indenfor afmærkninger! (Cortex Park er IKKE en de af universitetets p-pladser).
Der er flest p-pladser på universitetets vestside (P1-P8) og færrest på østsiden (retning mod svømmehallen).
I dagens anledning er det gratis at køre mellem de tre letbanestop Campus Odense, SDU University og SDU Syd/Hospital Nord. Så sparer du lidt på kræfterne.
På oversigtskortet kan du se, hvilke 10 indgange, vi holder åbne på dagen.
Til enkelte arrangementer er det muligt at forhåndsreservere billet. Dette fremgår af den enkelte aktivitetsbeskrivelse. Ved de fleste arrangementer er der åben adgang hele dagen, mens der til arrangementer som fx Escape Room kan hentes billet på dagen (indenfor et begrænset tidspunkt). Det hele fremgår af den enkelte aktivitetsbeskrivelse.
Vores hovedkantine og den mindre kantine på Sundhedsvidenskab samt caféerne på Campustorvet og i Hummelhaven har alle åbent på dagen. Her kan du købe drikkevarer og lette frokostanretninger som sandwiches, salater, pølsehorn, pizzasnegle m.m. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe din egen madpakke!
Husk at besvare vores spørgeskema, når dagen er omme. Det hjælper os til at blive endnu bedre, og du kan vinde biografbilletter. Du deltager ved at scanne en QR-kode på det oversigtskort, som omdeles på dagen.