.jpg)
Rejsedagbog fra sociologikonferencen i Riga
Lige f酶r sommerferien for alvor s忙nkede sig over vores forskningscenter, drog Annette Aagaard Thuesen, Tobias Gandrup og Kasper Friis Bavnb忙k til sociologikonference i Riga arrangeret af The European Society for Rural Sociology (ESRS). Temaet var Navigating rural transitions: Exploring liveable futures.
ESRS beskriver selv temaet således: ”Mens vi bevæger os gennem vedvarende forandringer, kalder en udforskning af levedygtige fremtider for landdistrikterne på, at vi overvejer det brede spektrum af udfordringer og muligheder, der venter forude: fra retfærdige, bæredygtige og “værd at leve i”-fremtider for alle, til fremtider, der kun lige er til at overleve – eller endda katastrofale – og alt derimellem.”
Der var altså en del at udforske.

Foto: Kasper Friis Bavnbæk og Annette Aagaard Thuesen
Kasper Friis Bavnbæk, som er post doc ved CLF, giver følgende rejsenote fra konferencen: ”Generelt var der stort fokus på miljø og klima, ikke kun i de oplæg, der havde det som forskningsfokus, men generelt som et emne, man ikke kan komme udenom. Det gennemsyrede emner som landbrug, politik, energi, biodiversitet og katastrofer.”
Tobias Gandrup, som er adjunkt ved CLF, var også begejstret for konferencen og det høje faglige niveau, og så var især én ting, der skilte sig ud: ”Mest interessant for mig var nok udflugten Kasper og jeg var på til Lucavsala, som er en ø i floden, der deler Riga i to. Her kæmper lokale kolonihavelejere med politikere og projektudviklere om jorden og hvad den skal bruges til.”

Foto: Tv. Annette Aagaard Thuesen
Annette Aagaard Thuesen, som er lektor ved CLF, fremhæver især ét oplæg:
”Specielt interessant var et oplæg om udviklingen i de finske landdistrikter i lyset af en sundhedsreform, der fratager kommunerne en stor del af deres ansvarsområde og dermed også budget og placerer det hos de finske regioner. Dette vurderedes af oplægsholder og forsker Torsti Hyyryläinen, at få alvorlige konsekvenser for opretholdelsen af kommunal service i landdistrikterne.”
Generelt var CLF godt repræsenteret. Annette Aagaard Thuesen blev genvalgt til formand for foreningen European Society for Rural Sociology, der arrangerer konferencen frem mod den næste konference, som finder sted i Wageningen i juli 2027.