麻豆社区

Som det fremgår blandt andet i en artikel hos , har de nye kontanthjælpsregler ført til, at næsten 60 procent af forældre på kontanthjælp har mistet det såkaldte fritidstillæg, fordi forældrene ikke har fået afleveret kvitteringer som dokumentation for udgifterne.

Tillægget skulle sikre, at børn af forældre på kontanthjælp kunne have de samme muligheder for fritidsinteresser som andre børn.

I dækningen har der været meget fokus på de administrative byrder, fordi forældrene skal dokumentere, at de har haft udgifter svarende til en tredjedel af fritidstillægget til børnenes fritidsinteresser. Det er en plausibel forklaring, som formentlig spiller en rolle.

Men hvis flere børn af kontanthjælpsmodtagere reelt skal inkluderes i fritidslivet, er det nødvendigt også at inddrage andre perspektiver, og her kan særligt kommunernes indsats på området med fordel styrkes.

Økonomisk støtte er et udbredt redskab

Forskningsprojektet ’Danmark i bevægelse’, der er finansieret af Nordea-fonden, viser, at kommunernes arbejde med bevægelsesfremme over for kontanthjælpsmodtagere og sårbare børn og unge i høj grad er fokuseret på økonomiske virkemidler. Det mest udbredte redskab for målgruppen er fritidspas, som findes i 84 kommuner.

På samme måde som med fritidstillægget forstås adgangen til fritidsliv dermed primært som et spørgsmål om økonomisk støtte.

Dog viser fra tidligere i år, at fritidspas-ordninger i højere grad aktiveres, når de knyttes op på fritidsvejledning, som ifølge ’Danmark i bevægelse’ i dag findes i 40 kommuner.

I nogle kommuner består fritidsvejledningen blot i, at borgere kan skrive en mail for at få hjælp til at finde en aktivitet, mens andre har ansatte fritidsvejledere, der arbejder opsøgende og følger familierne tæt. Fritidsvejledningen spænder altså fra en passiv informationsfunktion til en aktiv støtteindsats.

De steder, hvor der ikke findes fritidsvejledning, eller hvor ’vejledningen’ blot består i en kontaktformular, står mange forældre på kontanthjælp alene med både at finde en aktivitet, søge støtte, betale for deltagelse og efterfølgende dokumentere udgifterne korrekt.

Når den økonomiske støtte ikke følges af praktisk og relationel hjælp, bliver de administrative krav dermed i sig selv en barriere.

Fritidsvejledning kan netop være det led, der bygger bro mellem fritidstillæg og reel deltagelse, men i dag er den hverken landsdækkende eller ensartet forankret.

Fritidsvenner bygger broer

Et eksempel på en indsats, der arbejder praktisk og relationelt med at få børn i udsatte positioner ind i fritidsfællesskaber, er projektet ’Aktiv i din fritid’, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem CISC, , Ejerslykkeskolen, Rosengaardsskolen, Fritidsvejledningen, Fritidsforvaltningen, SIKO, og det lokale foreningsliv i Odense. Begge skoler er kendetegnet ved i udgangspunktet at have lavere deltagelse i fritidsaktiviteter end gennemsnittet.

Indsatsen, som CISC i øjeblikket følger med forskning, består konkret i, at der er ansat såkaldte fritidsvenner på de to skoler. De skal med støtte fra det øvrige personale og ledelsen arbejde for at øge elevernes deltagelse i fritidslivet.

Det skal de blandt andet gøre ved at arbejde med elevernes ’foreningsparathed’, og i den proces skal de også understøtte foreningerne i at tage imod børnene samt opsøge forældrene for at aktivere dem i processen.

Erfaringerne viser, at noget af det mest betydningsfulde ved indsatsen er de mikrobroer, som fritidsvennerne bygger til foreninger, forældre og børn – og som sænker indstigningshøjden for de børn, som ikke er en del af fritidslivet.

Det handler for eksempel om at hjælpe med indmeldelse og med at håndtere en app samt hjælpe med at afklare transportmuligheder og at have dialog med trænerne.

Men det handler også om at søge fritidspas i kommunen eller via organisationer. Med tiden kunne understøttelsen måske også udvides til, at fritidsvennerne kan assistere med at levere den dokumentation, der kræves for at få udbetalt fritidstillægget?

Fokusér på kommunernes indsats

For os at se bør debatten om udfordringen med fritidstillægget derfor udvides fra næsten alene at have fokus på de administrative barrierer til også at handle om, hvad kommuner, skoler, dagtilbud og foreninger konkret kan gøre for at understøtte børns deltagelse.

Det handler både om at styrke de eksisterende indsatser og om at skabe bedre sammenhænge mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, skoleområdet og fritidsområdet.

Ud over sådanne strukturelle og overordnede greb, viser erfaringerne fra ’Aktiv i din fritid’, at de strukturelle og overordnede indsatser bør kobles med lokale, understøttende indsatser. Skal vi lykkes med at få flere med, er det afgørende at sænke indstigningshøjden til fritidsfællesskaberne.

Måske skal alle børn have en fritidsven?

Historien har været bragt som den 3. december 2025.