Forskerens opfordring til politikerne:
Sebastian Mernild
SpĂžrg mig om:
Klimaekstremer, reduktioner af drivhusudledninger, FNâs klimapanel, klimaomstilling.
Har vi knÊkket kurven, nÄr det gÊlder CO2-udslip?
Svar fra Sebastian Mernild:
Nej, desvÊrre. BÄde i 2019 og igen i 2021 sÄ vi rekordudslip af CO2-udledninger til atmosfÊren, selvom udledningerne ellers faldt i 2020, hvor vi havde en forfÊrdelig pandemi.
Vi er altsĂ„ tilbage pĂ„ det gamle spor, hvor udledningerne stiger, og vi sender problemerne videre til nĂŠste generation. Og her skal vi lige huske pĂ„, at den CO2 vi udleder til atmosfĂŠren, forbliver i atmosfĂŠren i Ă„rtier eller endda Ă„rhundreder. Og vi har udledt mere og mere helt siden 1850âerne.
Spørgsmål fra Johan:
Hvis vi ser pĂ„ den danske CO2 udledning er den sĂ„ ikke pĂ„ niveau med udledningen i 1960? Den kurve, du viser i videoen kan ikke vĂŠre den danske udledning. I videoen taler du om valgkampen og spĂžrger om vores politikere bliver pĂ„ det âgamle sporâ. Var det sĂ„ ikke mere retvisende at vise kurven for den danske udledning? For hvad er det ellers for et âgammelt sporâ, du taler om for danske politikere med henvisning til den globale kurve?
Svar fra Sebastian Mernild:
Det er den globale udledning, der vises i videoen. Den Ärlige danske CO2-udledning stÄr for ca. 0,1 % af de globale CO2-udledninger. Der hvor dansk klimapolitik kan gÞre den stÞrste forskel for klimaet, er globalt. Og det er den samme udfordring, hvorvidt det er nationalt eller globalt. Omstillingen og reduktionerne gÄr for langsomt og er ikke anskueliggjort. Udfordringen er, at der ikke er nok skub pÄ den grÞnne omstilling. Resultatet er en stigende koncentration af CO2 til atmosfÊren.
Spørgsmål fra Lars:
Mange politikere fremturer med, at jorden snart gÄr under pga. klimaforandringer. Er det rigtigt, givet at vi inden for de sidste 70-120 Är hverken kan se flere hedebÞlger, orkaner eller oversvÞmmelser + isen smelter ikke hurtigere pÄ GrÞnland vs. 1940?
Svar fra Sebastian Mernild:
Jorden gÄr ikke under - det er der ikke videnskabelig belÊg for, men vi kommer til at leve i en verden, der udfordrer os, og som vi skal tilpasse os mod.
Vi vil ogsĂ„ fremover se et varmere, vĂ„dere og mere ekstremt klima (bĂ„de i intensitet og frekvens). For at vĂŠre specifik omkring indlandsisen, sĂ„ er istabet i dag stĂžrre end i varmeperioden i 1940âerne.
Spørgsmål fra SĂžren:
Er grafen udtryk for den danske udledning eller globalt? Hvor stor del af den globale udledning stÄr den danske landbrugsproduktion for?
Svar fra Sebastian Mernild:
Figuren viser den globale udledning af CO2 til atmosfÊren. Det er de globale forhold, der skal forandres ogsÄ gennem dansk klimapolitik. Dansk landbrug stÄr cirka for 1/3 af den danske udledning af CO2. Hvor den danske CO2-udledning stÄr for 0,1% af den globale udledning.
Spørgsmål fra Kim:
Hvad er din vurdering af CO2âs indflydelse pĂ„ klimaet i den sene kridttid, hvor niveauet efter sigende var 4 gange hĂžjere end den er i dag?
Svar fra Sebastian Mernild:
Klimaet har til alle tider vĂŠret varmere/koldere over tid. Hastigheden i de middel temperaturforandringer/-stigninger vi har set siden industrialiseringen og frem til i dag gĂ„r ca. 8 gange hurtigere end noget andet vi har set over de seneste 22.000 Ă„r. SĂ„ det vigtige her er âspeed of changeâ.
Spørgsmål fra Ane:
Hvor meget vil temperaturen stige, som det ser ud nu?
Svar fra Sebastian Mernild:
En global middeltemperaturstigning pĂ„ 1,5 grader vil vi ramme i omkring 2032, og de 2,0 grader i sidste halvdel af 2040âerne. Lige nu med de politikker og aftaler, der er vedtaget, vil vi forventeligt lande pĂ„ den anden side af en temperaturstigning pĂ„ 3,0 grader i 2100.
Spørgsmål fra Jesper:
Du viser en kurve/graf i din video. Hvordan er den kommet til at se sÄdan ud? Er det ud fra beregningsmodeller, at man regner det samlede udslip ud, eller er det mÄlinger, der bliver lavet direkte i atmosfÊren?
Svar fra Sebastian Mernild:
Kurven er beregnet og forholder sig ogsÄ til, hvad der er meldt ind fra forskellige nationer. AtmosfÊrens mÄlte koncentration af CO2 har et andet forlÞb, og der er vi i dag et sted, hvor vi ikke har set tilsvarende forhold i minimum 2 mio. Är.
Spørgsmål fra Lars:
Hvis DK nedbringer sin CO2-udledning til et rundt 0 i morgen, hvilken effekt vil det da have pÄ den globale udledning i procent? Gerne iberegnet den forÞgelse, som Kina og Indien tilfÞrer via nye kulkraftvÊrker etc.
Svar fra Sebastian Mernild:
Danmark stÄr for 0,1% af de totale globale udledninger af CO2 til atmosfÊren. Danmarks andel er meget lille i et globalt perspektiv. Om Danmark gÄr mod 70% reduktion eller net-zero i morgen vil ikke vÊre at se i de globale udledninger eller atmosfÊrens koncentration af CO2.
Spørgsmål fra Mads:
Hvorfor bruges der ikke flere ressourcer på at finde løsninger, hvor man opfanger CO2 i stedet for kun at reducere? Kunne dette ikke med fordel gøres i en kombi og dermed nå hurtigere i mål? Eller er der for store kræfter, som kæmper imod og kun vil have reduktion?
Svar fra Sebastian Mernild:
Der forskes i både reduktioner og fangst og lagring af CO2. Carbon Capture and Storage (CCS) er et stort forskningsfelt. Men der skal meget mere til, hvis det skal få nogen effekt.
Tag eventuelt et kig på seneste Climate Thursdays-webinar, hvor forsker Philip Fosbøl gav et fint oplæg om netop CCS og det potentiale, der ligger i fangst og lagring.
Spørgsmål fra Hans:
Er det sandt, som flere videnskabsfolk siger, at der er et vindue på ti år, hvor vi skal have vendt udviklingen, ellers er det for sent?
Svar fra Sebastian Mernild:
Ifølge de mange klimamodeller, vi anvendte i FN’s klimapanel, er vores vurdering, at 1,5 graders temperaturstigningen vil nåes omkring 2032. Vi kan maksimalt udlede samlet 300 gigatons CO2 fra 2020 og frem for at være sikre på, at vi holder os under 1,5.
Spørgsmål fra Svend:
Hvorfor er drivhusgassen vanddamp ikke et problem?
Svar fra Sebastian Mernild:
Hej Svend
En anden vigtig drivhusgas i atmosfæren er vanddamp, H2O. Mængden af vanddamp i atmosfæren er styret af forskellige faktorer, først og fremmest atmosfærens strømninger og temperatur samt af jordoverfladens fugtighed. Vi ved, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Denne effekt medfører en forstærkende process sammenlignet med andre drivhusgasser. Så når for eksempel koncentrationen af CO2 øges, så øges temperaturen ligeledes. Derved kan luften indeholde mere vanddamp, som igen forstærker opvarmningen. Man kan ligefrem tale om en spiraleffekt. Det skal bemærkes, at vanddamp i gennemsnit står for 60 pct. af den samlede drivhuseffekt og CO2 for knap 30 pct. Den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren er en direkte afledt effekt af vore samfunds opbygninger, vores levevis og forbrug af fossile brændsler, hvorimod mængden af vanddamp er en indirekte konsekvens af den stigende globale middeltemperatur. Alle drivhusgasser har deres eget 'fingeraftryk' på drivhuseffekten bestemt af deres grundlæggende kvantemekaniske egenskaber, hvilket gør det muligt at analysere effekten fra de enkelte gasser. Disse fingeraftryk har man målt med stor nøjagtighed med satellitter helt siden 1960'erne - og derved kunnet påvise de aktive drivhusgasser og deres relative bidrag til drivhuseffekten.
Spørgsmål fra Oskar:
Hvis jeres ekspertpanel dannede regering med flertal, hvordan ville I så takle klimakrisen og komme i gang med den grønne omstilling inden for energi-sektoren?
Svar fra Sebastian Mernild:
Hej Oskar
Mere fokus på vedvarende energi (VE) og hermed stigende volumen og hastighed på forskningen, etableringen og opskalering af sol-, vind- og vandenergi. Vi ved, at hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidig med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser. Markant, hurtig og vedvarende reduktion af metan-udledningen vil derudover begrænse den opvarmning. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være statistisk signifikante stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
Spørgsmål fra Kasper:
Der er i øjeblikket intet der tyder på, at vi som verdenssamfund når de ønskede mål, og jeg mener vi allerede nu bør forholde os til RCP 4,5 scenarioet (hvis ikke et højere). Hvordan vil Danmark blive ramt og hvor mener panelet, at man i Danmark skal sætte ind for at være på forkant med de dårlige tendenser?
Svar fra Sebastian Mernild:
Enig, og vi bør forholde os til scenariet SSP3-7.0 (nye scenarier fra IPCC) og dermed også at vi forventeligt rammer 1,5 graders middeltemperaturstigningen allerede i 2032. Hvad vi har set for DK's vedkommende over tid, siden 1880, er en stigende middeltemperatur på 1,4 grader, altså varmere/højere end den globale middeltemperaturstigning som ligger på 1,1-1,2. Desuden har vi set stigende nedbørsmængder og en omfordeling af nedbøren. Vi har stigende antal af varmeekstremer og et fald i antallet af kuldeekstremer. Samt vi har set et stigende havniveau. Fremover vil klimaet bliver mere ekstremt, både i intensitet og frekvens, og derfor er det ikke nemt, at sige hvor man specifikt skal være på forkant. Men vi vil se hyppigere hændelser med kraftig nedbør, tørke, ekstrem varme, etc.
Spørgsmål fra Bente:
Hvilke adfærdsændringer skal der til for at løse klimaproblemerne? Tænker, det ikke er nok at reducere landbrugets udledninger?
Svar fra Sebastian Mernild:
Det er et stort spørgsmål og i princippet skal alle sektorer i samfundet bidrage til omstillingen, inkl. også når det kommer til adfærdsændringer. CONCITO's store klimadatabase giver mange gode eksempler på, hvad adfærdsændringer har af effekt på klimaet, så min opfordring er at tage et kig der for specifikke løsninger. Landbruget står for ca. 1/3-del af de nationale udledninger. Når det kommer til adfærd, da omhandler det vores forbrug. Det vi køber og som fx fragtes til DK. En omstilling af landbruget løser ikke udfordringen alene.
Spørgsmål fra Ole:
Hvorfor i alverden bruger hverken videnskaben, politikerne eller medierne grænseværdien: 350 ppm for kuldioxid-niveauet? Hvorfor får vi ikke klar og tydelig orientering om, hvor vi står i kampen mod klimaforandringerne? Vi har ikke brug for vildledende og mystiske tal som: 1,5° eller 2°'s temperaturstigning. Det er jo ren teori. Fra iskerneboringerne på Grønland og Antarktis ved vi jo, at kuldioxid-niveauet aldrig har været over 350 ppm i Mellemistider.
Svar fra Sebastian Mernild:
Der er lagt op til fra Parisaftalen, at den globale middeltemperatur max må stige 2,0 grader, i bedste fald 1,5 grader. Disse temp.-stigninger er valgt fremfor et co2-koncentrations niveau. Det er hvad fremgår af Parisaftalen.
Klart svar kan du få ved at læse disse to indlæg.
Spørgsmål fra Ulla:
Hvilken handlinger kan reducere CO2 udledningen?
Svar fra Sebastian Mernild:
Det handler om teknologiudvikling og adfærdsændringer. Regeringen har over se seneste år vedtaget en række aftaler, som skal hjælpe til med, at Danmark når 70%-målsætningen. DK står for 1 promille af de globale udledninger: så der er et stort potentiale for omstilling af verdenen udenfor Danmark. Og her vil TEK-læsninger og adfærdsændringer i højere grad kunne bringes i spil.
Spørgsmål fra Thilde:
Vil DK's klimapolitik have indflydelse på klimakrisen, eller er det kun for at gå foran som forgangsland at vi har store ambitioner om grøn omstilling? Især ift landbruget, hvis vi yderlige vil gøre vores landbrugsproduktion mere bæredygtig og nødvendigvis dyre, vil det have større skade end gavn, hvis udenlandske fødevarer forsat af billigere med en "sort" produktion?
Svar fra Sebastian Mernild:
DK udleder ca. 1 promille af de samlede globale udledninger af CO2 til atmosfæren (til sammenligning udledes der fra store økonomier som USA, Kina og EU ca. 51%). Hvad DK gør har for så vidt ingen nævneværdig effekt på klimaet og dets forandringer, når det kommer til faktuelle reduktioner. Men DK kan netop være foregangsland og presse på for den grønne omstilling såvel hjemme, som globalt, da vi har økonomiske muligheder, viden og knowhow til at skabe forandringer udenfor egne grænser. Vi har derfor en forpligtigelse til at skubbe på globalt for en klimaomstilling. Og set fra min stol må vi gerne tjene kongens mønt på den grønne omstilling - hvilket vi jo også allerede gør i dag.
Spørgsmål fra Hugo:
Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke snakkes mere i valgkampen (og politisk generelt) om potentialet i at bruge albedo-effekten som klimatiltag. Hvad er din faglige vurdering af albedo-effektens potentiale ift. at reducere global opvarmning?
Svar fra Sebastian Mernild:
Det er bestemt en brugbar måde/et brugbart virkemiddel til at reducere først energien der er til rådighed for opvarmning - altså få solenergien til at reflektere retur til verdensrummet fremfor at blive absorberet - og dernæst reducere temperaturudviklingen. Der ligger et potentiale her, bestemt.
At ændre albedoen vil være omfattende - man kunne starte med at male fx hustage hvide og omlægge asfalt til park-arealer. Man kunne etablere flere parker og vådområder, så energien bliver anvendt til fordampning og ikke opvarmning. Det handler om at fx skabe et bymiljø, hvor energien ikke anvendes til opvarmning, men dels bliver reflekteret retur til verdensrummet. Den energi der bliver absorberet skal da i stigende omfang da anvendes til fx fordampning frem for opvarmning.
Mvh Sebastian Mernild
Spørgsmål fra Ulla:
Hvordan kan politikerne vækkes til at gøre noget ved klimaet (reel nedbringelse af CO2 udledningerne) ikke bare hypotetiske planer?
Svar fra Sebastian Mernild:
Det kan de, hvis befolkningen lægger pres på vores politikere. En bottom-up proces er det der skal til for at komme i mål med omstillingen. Vi forskere kan frembringe viden om klimasystemet, men det virkelige pres skal komme nedefra.